Nyheder fra din hverdag

Politiet efterlyser vidner til nedbrændte fritidshuse

Brandfolk fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning rykkede kort før klokken 21.00 ud til et brændende kolonihavehus i Haveforeningen i Ringsted. Huset her stod dog ikke til at redde. Foto: Henrik Larsen

00:49

Brandfolk fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning rykkede kort før klokken 21.00 ud til et brændende kolonihavehus i Haveforeningen i Ringsted. Huset her stod dog ikke til at redde.

1 af 2

To fritidshuse nedbrændte i Ringsted og Kalundborg. Politiet kan ikke udelukke, at brandene kan være påsatte.

To brændende fritidshuse gav travlhed hos brandvæsnet i aftes og nat.

Først rykkede brandfolk fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning kort før klokken 21.00 ud til et brændende kolonihavehus i Haveforeningen i Ringsted.

Og omkring klokken 01.00 drønede Vestsjællands Brandvæsen af sted til et overtændt sommerhus på Gåsevænget i Kalundborg.

- Både brandvæsen og politi kom ud til et overtændt sommerhus, hvor der var heftig røgudvikling og høje flammer. Det stod ikke til at redde, fortæller Arne Aabech fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

- Der var ingen mennesker i huset, så vi ved ikke, hvordan branden er opstået, tilføjer han.

Begge fritidshuse nedbrændte. Ingen kom dog ifølge politiet til skade.

Politiet efterlyser vidner 

Kan være tale om påsatte brande?

- Det ved vi ikke. Nu skal teknikere undersøge stederne, men vi hører meget gerne fra vidner, som kan have set noget i aftes og nat, siger Arne Aabech.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4. 

Læs også Politiet efterforsker mystisk sommerhusbrand

 

Tip os Har du et godt tip?