Pige krænket i Stigs Bjergby

En ung kvinde blev holdt fast og slikket af en mand i hovedet natten til søndag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet efterforsker i disse dage en hændelse, hvor en 16-årig pige angiveligt blev påkørt, fastholdt og slikket i ansigtet af en ukendt mand.

Vi vil meget gerne høre fra vidner i sagen, der måske har set noget, siger Carsten Andersen

Hændelsen skete på vejen Smedelodden i Stigs Bjergby ved Holbæk ved midnat mellem lørdag og søndag.

Her blev pigen ifølge sin forklaring påkørt af en grøn bil. Bilens fører tog efter påkørslen – hvor pigen lå på jorden - hårdt fat i hendes håndled og slikkede hende i ansigtet.

Pigen skreg op, og da der samtidig kom en anden bil stak manden af fra stedet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Vil gerne høre fra vidner

Ifølge politiet, så har pigen ikke fortalt om hændelsen til sin familie, og sagen blev først anmeldt, efter pigen mandag fortalte om hændelsen i skolen.

-Vi efterforsker stadig sagen, og mangler endnu at afhøre pigen. Men vi vil meget gerne høre fra vidner i sagen, der måske har set noget. Der er ikke ret mange mennesker på gaden i Stigs Bjergby midt om natten – så vi vil gerne høre fra alle, der har været i byen omkring midnat, siger Carsten Andersen fra politiet til TV ØST.

Politiet kan træffes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik