Varme fra Den Iberiske Halvø på vej - kan give os sommerdag nummer 72

Med temperaturer der kan nå 25 grader på tirsdag, så er der usædvanlig sensommervarme i sigte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi er nu i anden halvdel af september - og kun en uge fra efterårsjævndøgn. Men heldigvis er vejret lunefuldt og i regulært sensommerhumør.

Det får vi at mærke fra tirsdag, når meget varm luft strømmer op over Danmark fra varmere himmelstrøg. 

Det midlertidige pust af sensommervarme kommer i forbindelse med resterne af den tidligere tropiske storm Helene, som er medvirkende til at sende varm luft fra syd op over det nordlige Europa og Skandinavien fra syd.

41716457_2181836142055106_6675496822963699712_o.jpg
Læs også
Ekstrem oprydning - frivillige gør plads til ny fritidshavn
41716457_2181836142055106_6675496822963699712_o.jpg
Læs også
Ekstrem oprydning - frivillige gør plads til ny fritidshavn

Varmen kommer hele vejen fra Den Iberiske Halvø, og bliver kun langsomt kølet af på sin rejse mod nord.

Tirsdag kan blive seneste sommerdag i syv år

Efter en mandag med noget blandet vejr og temperaturer, der højest når op omkring 20 graders varme, så venter der os en tirsdag med helt anderledes temperaturforhold.

De seneste prognoser viser, at temperaturen tirsdag kan stige til 25-26 grader, hvor det bliver varmest, og dermed give os en usædvanligt sen sommerdag.

Størst sandsynlighed for at opleve sommerdagstemperaturer tirsdag bliver over den sydlige del af Jylland - nær den dansk-tyske grænse samt over Sydhavsøerne og det sydlige Sjælland. Samtidigt får vi en hel del solskin, så det vil føles særdeles sommerligt.

Højeste temperaturer tirsdag eftermiddag. Lokalt kan temperaturen nå 25-26 grader.
Højeste temperaturer tirsdag eftermiddag. Lokalt kan temperaturen nå 25-26 grader. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Hvis temperaturen når over 25 grader, vil det give os årets 72. sommerdag - et tal vi ikke har set højere siden 1947, samt gøre tirsdag til den seneste sommerdag vi har oplevet i Danmark i syv år.

Normalt befinder temperaturen på denne tid af året sig på cirka 16 grader, så varmen tirsdag sender temperaturen ni-ti grader over det normale for årstiden.

krig_om_facader_i_praestoe.transfer2.jpg
Læs også
Kajakklubs banner signalerer liv i lokalområdet - nu kræver kommunen det fjernet
krig_om_facader_i_praestoe.transfer2.jpg
Læs også
Kajakklubs banner signalerer liv i lokalområdet - nu kræver kommunen det fjernet

I det nordlige Tyskland - omkring Hamborg - kan temperaturen tirsdag eftermiddag sågar stige til 28-30 graders højsommervarme.

Fortsat varmt onsdag og torsdag

Selvom prognoserne har taget toppen af sommervarmen onsdag og torsdag, så vil det fortsat være med særdeles sensommerlige temperaturer. Onsdag kan termometret vise 23 grader, mens vi akkurat kan komme over 20 grader på torsdag.

Sommervarmen strømmer op over Danmark fra sydvest - helt fra den Iberiske halvø.
Sommervarmen strømmer op over Danmark fra sydvest - helt fra den Iberiske halvø. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Først fra fredag ser fronter med regn og køligere vejr ud til at bevæge sig ind over Danmark fra vest.

Den mest ekstreme sommervarme vi har oplevet i midten af september, var netop i 1947. Den 16. september det år, nåede temperaturen utrolige 31,6 grader.

Den seneste sommerdag - og varmeste oktoberdag nogensinde - oplevede vi den 1. oktober 2011, hvor temperaturen nåede 26,9 graders varme.


Nyhedsoverblik