Tæt tåge i store dele af landet - sigtbarhed på helt ned til 50 meter

Sådan ser tågen ud søndag morgen på Sydmotorvejen. Foto: Bue Bukh

I samarbejde med tv2.dk

Men en sigtbarhed på 50-100 meter flere steder, skal man være særdeles opmærksom hvis man skal ud at køre.

Mange steder er det lørdag morgen svært at se, hvad der foregår udenfor vinduerne - fordi det er så tåget. 

I store dele af det sydlige Jylland, på Fyn, samt over det sydlige Sjælland og på Lolland-Falster, er der lørdag morgen så tåget, at sigtbarheden flere steder er reduceret til mindre end 100 meter.

Det betyder at man skal være ekstra påpasselig hvis man skal ud at køre, da oversigtsforholdene på det nærmeste er ikke-eksisterende.

Lørdag morgen meldes der om sigtbarheder helt ned til 50 meter i blandt andet Skrydstrup og Sønderborg i det sydlige Jylland. Andre steder er sigtbarheden lidt bedre med mulighed for at kunne iagttage genstande på en afstand af mellem 100 og 500 meter.

Fugtig luft er blevet afkølet

Den tætte tåge er dannet i nattens løb, som et resultat af at luften er blevet afkølet. Den luftmasse, som siden torsdag eftermiddag er blæst op over Danmark fra sydvest, er både lun, men også meget fugtig.

Det betyder, at vanddampen i luften let kondenserer, hvis temperaturen falder - for så kan luften indeholde mindre vanddamp.

Fakta:

Luftens indhold af vanddamp kan udtrykkes gennem flere forskellige størrelser, hvor af den relative fugtighed nok er den mest kendte.

Relativ fugtighed fortæller, hvor meget vanddamp der aktuelt er i luften holdt op mod, hvor meget der maksimalt kan være. Den relative fugtighed udtrykkes i procent. Styrken ved dette mål er, at det man hurtigt får et overblik over, om luften er tør eller fugtig. Svagheden er at man ikke kan se, hvor meget vand der er i luften

Dugpunktstemperatur er et direkte mål for, hvor meget vanddamp, der er i luften. Dugpunktstemperaturen eller blot dugpunktet er den temperatur, som luften skal afkøles til, for at der udkondenseres flydende vand. Man ser det i praksis, når badeværelsesspejlet dugger til: Her er spejlets overfladetemperatur under den fugtige badeværelseslufts dugpunktstemperatur. Styrken ved dette mål er, at man har et direkte tal for luftens vandindhold. Jo højere dugpunkt, jo mere vand i luften.
Se mere

Over den sydlige del af Danmark har det netop været klart vejr i nat, og i takt med at temperaturen er faldet til mellem syv og ni graders varme, er tågen begyndt at dannes.

Det meste af lørdag formiddag vil der fortsat være tåget og diset over den sydlige del af landet, men forhåbentlig kan solen til sidst bryde igennem og sikre en lun oktobereftermiddag med op til 17-18 graders varme.

I den nordlige del af Jylland bliver det derimod overskyet med temperaturer på cirka 10 graders varme.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App