Kør forsigtigt - her er der risiko for glatte veje

Selvom biltermometrene viser plusgrader, så er vejtemperaturerne under frysepunktet mange steder i landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejdirektoratet melder om risiko for glatte veje i store dele af Jylland og på Fyn onsdag morgen.

Også på Sjælland ser vi lokalt vejtemperaturen på minusgrader.

Man skal derfor passe på i morgentrafikken, hvor det er en god ide at tage afsted i bedre tid end normalt. Dels kan vejene være glatte, og dels skal nogle bruge ekstra tid på at afise bilruder.

Glatføre klokken 07.00 onsdag morgen.
Glatføre klokken 07.00 onsdag morgen. Foto: GRAFIK / Vintertrafik/Vejdirektoratet

De glatte veje skyldes både rimdannelse og byger nogle steder i landet. Bygerne er med regn eller slud, men kan altså fryse til is på de kolde veje.

Lufttemperatur onsdag morgen klokken 06.50.
Lufttemperatur onsdag morgen klokken 06.50. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Derfor har vejdirektoratet også udført præventiv saltning mange steder. Det er vanskeligt at salte alle steder, så derfor vil der lokalt være glat nogle steder.

Radar med nedbør som regn og slud klokken 06.50.
Radar med nedbør som regn og slud klokken 06.50. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Vejtemperaturerne kan holde sig under frysepunktet til sent på formiddagen, så man skal også være forsigtig i trafikken efter myldretiden er overstået. Især i områder med skygge - eksempelvis i skove.


Nyhedsoverblik