Her er der bedst chance for solrig søndag

Nysted på Lolland. Foto: Lis Hoffmann

I samarbejde med tv2.dk

En opklaring med mulighed for sol er på vej ned over Danmark fra nordøst.

Efter en morgen med skyet, diset og stedvis tåget vejr kan man i store dele af landet se frem til en søndag, hvor der gradvist vil komme huller i skydækket, og solen vil kigge frem.

Det er den lidt koldere og mere tørre luft, som i løbet af søndagen vil blæse ned over Danmark fra nordøst, der giver det mere solrige vejr.

Opklaring breder sig fra nordøst

I løbet af formiddagen ventes gradvist opklaring fra nordøst, som giver den nordlige og østlige del af Jylland de bedste chancer for solskinsvejr.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prognose: Skyer og nedbør søndag klokken 15.00. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Længere mod syd ventes opklaringen først senere på dagen, og i takt med at koldere luft strømmer frem mod os, vil der hen over det endnu lune havvand i både Østersøen og Kattegat dannes skyer og senere også byger.

Flere skyer ved Østersøen

Det betyder, at der især ved Østersøen ventes mere skyet vejr, og ud på eftermiddagen kan der især på Bornholm komme en enkelt byge eller to.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kramnitse på Lolland. Foto: Lynge Nielsen

Langs Kattegats kyster i Østjylland vil der også i eftermiddag kunne komme flere skyer, men de fleste vil kunne nyde en søndagstur med mulighed for lidt solstrejf.

Køligt novembervejr

Man skal dog klæde sig varmt på.

Temperaturen når ikke meget over syv grader, og med den jævne nordøstenvind vil det føles, som var det blot et par graders varme.    

Også de kommende dage bliver med køligt novembervejr, hvor dagtemperaturen blot vil ligge omkring fem grader.

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App