Overophedet olie udviklede sig til voldsom brand

Et hus i Drøsselbjerg stod onsdag eftermiddag i flammer. En person er kørt til skadestuen til tjek for røgforgiftning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var formentlig brandvarmt olie i en gryde, der onsdag eftermiddag selvantændte og spredte sig som en regulær husbrand i Drøsselbjerg ved Slagelse.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

En mand er kørt til skadestuen i Slagelse til tjek for brandskader, men han skulle ifølge politiet være uskadt omstændighederne taget i betragtning.

Forsøgte selv at slukke brand

Hvordan den varme olie kunne udvikle sig til en brand, hvor det meste af huset samt taget stod i flammer, kan vagtchefen ikke svare på på nuværende tidspunkt.

- Der er meldinger om, at personen har forsøgt at slukke branden selv, men det er så ikke lykkedes på grund af røg og stærk varme. Det kan jo gå stærkt sådan noget, siger han.

Selvom der ingen tegn er på, at branden er påsat, så skal brandårsagen alligevel undersøges nærmere, så politiet kan være helt sikre på, hvordan ilden opstod.


Nyhedsoverblik