Overblik: Sådan går det erhvervsuddannelserne i din kommune

Der er store forskelle mellem kommunerne, i forhold til hvor mange unge der starter på en erhvervsuddannelse, viser ny rapport.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det har stor betydning, hvor i landet unge bor, i forhold til om de vælger at tage en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Det viser en ny rapport lavet af Økonomi- og Indenrigsministeriet.  

På landsplan er andelen af unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse et år efter 9. klasse, faldet med 11,3 procent over tre år. Og den udvikling bidrager flere sjællandske kommuner til.

quote Det handler blandt andet om, hvor gode virksomhederne er til at tage lærlinge ind, men det handler altså også om de socioøkonomiske forhold

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Flere kommuner får ikke de unge i gang

I TV ØSTs sendeområde er det kun fem kommuner, der formår at få det forventede antal unge i gang med en erhvervsuddannelse.   

Og det kan der være flere grunde til, siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

- Det handler blandt andet om, hvor gode virksomhederne er til at tage lærlinge ind, men det handler altså også om de socioøkonomiske forhold, siger hun til TV ØST. 

Lars Løkke på EUC Nordvestsjælland
Læs også
Statsministeren imponeret af EUC Nordvestsjælland: - Jeg har set nogle meget engagerede unge
Lars Løkke på EUC Nordvestsjælland
Læs også
Statsministeren imponeret af EUC Nordvestsjælland: - Jeg har set nogle meget engagerede unge

Hun har selv udarbejdet flere analyser af unges uddannelsesvalg, som viser, at opbakning fra mor og far også har en positiv indvirkning på den unges uddannelsesvalg.  

Den nye undersøgelse viser, at især Odsherred og Lolland Kommune halter bagefter i forhold til at få folk i gang efter grundskolen.

Danmark går glip af vækst og velstand 

At mange unge fravælger en erhvervsuddannelse kan i sidste ende få alvorlige konsekvenser for samfundet, mener Mia Dalskov Pihl.

- Det betyder, at tømrermesteren i Holbæk og VVS’eren i Ringsted kommer til at mangle folk. Men på et større plan betyder manglen på kvalificeret arbejdskraft, at vi i Danmark kommer til at gå glip af vækst og velstand, siger hun.

quote Der skal to til tango. Og erhvervsuddannelserne er altså noget, vi bør være stolte af her i landet

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

For at vende den negative udvikling kræver det både, at kommunerne får øjnene op for erhvervsuddannelserne, men også at virksomhederne udbyder flere praktikpladser, påpeger hun.

- Der skal to til tango. Og erhvervsuddannelserne er altså noget, vi bør være stolte af her i landet. Det her med at man både er ude i virksomheder og på skoler gør, at eleverne hurtigt får fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Mia Dalskov Pihl.

Lige nu forventer man, at 17.000 arbejdspladser vil stå tomme i 2025, hvis ikke der kommer flere faglærte til.

Her kan du se, hvordan kommunerne i vores sendeområde klarer sig i forhold det forventede antal unge, der er påbegyndt en uddannelse. 


Nyhedsoverblik