Nyt haveprogram på TV ØST

I en ny programserie går jagten ind på regionens skønneste have. Både seerne og en jury skal være med til at kåre den skønneste have.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag den 1. juni tager TV ØST hul på en ny serie om regionens skønne haver. 

Igen i år kigger vært Sille Roulund og gartner Erik Andersen på haver. Men denne gang er det en konkurrence om at finde regionens skønneste have.

Alle slags haver kan være med. Seerne skal selv tilmelde sig, og når serien slutter til oktober, vælger en jury en stribe haver ud, der kommer i finalen. Derefter er det seernes tur til at vælge en vinder. Det kommer til at foregå ved en sms-afstemning.

Med i juryen er Merry Sørensen fra Birkegårdens Haver og Jesper Carl Corfitzen, der også er med i programserien Drivhuset.

Vil du være med i konkurrencen, så meld dig til her.

 


Nyhedsoverblik