Sygehus åbner dørene for at rette op på blakket ry

Nykøbing Falster Sygehus inviterede lørdag til åbent hus for at komme i dialog med borgerne. Men også for at rette op på et måske lidt plettet ry.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nykøbing Falster Sygehus har for nogle et lidt blakket ry. 

For de kan ikke løbe fra særligt to uheldige sager, som har gjort sygehuset til det helt store samtaleemne i de danske hjem.

Men lørdag inviterede de borgere til åbent hus. 

- Det er, fordi vi gerne vil i tættere dialog med vores borgere, der bor i området omkring Nykøbing Falster Sygehus, som naturligt er dem, der vil komme ind hos os, hvis der sker noget med dem, siger Ricco Norman Dyhr, vicedirektør på Nykøbing Falster Sygehus, til TV ØST.

- Det er særligt aktuelt i øjeblikket, fordi vi har haft et par sager, der har været lidt uheldige i forhold til Nykøbing Falster Sygehus.  

Rette op på et blakket ry

quote Vi har haft en drabssag, der som sådan ikke har noget med sygehuset at gøre, og så har vi været nødt til at lukke ned for operativ akutkirurgi i en periode

Ricco Norman Dyhr, vicedirektør på Nykøbing Falster Sygehus

Den første uheldige sag er om en række fejlsager, som medførte, at sygehuset lukkede ned for akutte patienter på mave-tarm kirurgisk afdeling. 

Den anden er selvfølgelig om den 31-årige sygeplejerske, som blev idømt fængsel på livstid for at have dræbt tre mennesker og drabsforsøg på en fjerde patient.

- Vi har haft en drabssag, der som sådan ikke har noget med sygehuset at gøre, og så har vi været nødt til at lukke ned for operativ akutkirurgi i en periode. Det gør også, at vi gerne vil fortælle den gode historie, der er at fortælle om dette sygehus, og de mange dygtige personaler, der er her, siger Ricco Norman Dyhr. 

Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Se dommen: Derfor fik sygeplejersken lovens strengeste straf
Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Se dommen: Derfor fik sygeplejersken lovens strengeste straf

Er I nu dygtige nok?

quote Vi har oplevet, at der er nogle patienter og pårørende, der har været lidt i tvivl, om vi nu er et dygtigt nok sted

Ricco Norman Dyhr, vicedirektør på Nykøbing Falster Sygehus

Ricco Norman Dyhr forklarer samtidig, at sagerne har skabt en smule mistillid til sygehusets kunnen. 

- Vi har oplevet, at der er nogle patienter og pårørende, der har været lidt i tvivl, om vi nu er et dygtigt nok sted, hvor man kan blive undersøgt og behandlet for det, man nu måtte fejle, siger Ricco Norman Dyhr. 

- Og der er en ekstra stor opgave i at fortælle, at selvfølgelig er vi det. 

Nykøbing Falster Sygehus
Læs også
Efter fejl: Sygehus lukker for akutte operationer
Nykøbing Falster Sygehus
Læs også
Efter fejl: Sygehus lukker for akutte operationer

Og sagerne er da heller ikke noget, Allan Christensen, borger i området, som har valgt at dukke op til åbent hus-arrangementet, har de store kvaler ved. 

- Det afskrækker ikke mig. 


Nyhedsoverblik