Nybagt mor om MRSA: Det var som et fængsel at være i isolation

Tre nyfødte børn blev smittet med MRSA på Næstved Sygehuse. Nu står en nybagt mor frem og fortæller sin historie.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det blev alt andet end den fødsel, som et nybagt forældrepar fra Vordingborg havde drømt.

I fire dage var forældreparret og deres nyfødte datter i isolation på Næstved Sygehus, fordi datteren var blevet smittet med MRSA-bakterier, da hun kom til verden på sygehusets fødeafdeling tirsdag den 17. januar.

- Det var forfærdeligt. Det var ligesom at være i fængsel. Vi følte afmagt, fordi vi ikke måtte gå ud i opholdsstuen eller selv hente mad i kantinen, fortæller den nybagte mor, som ønsker at være anonym.

quote Det var ligesom at være i fængsel. Vi følte afmagt, fordi vi ikke måtte gå ud i opholdsstuen eller selv hente mad i kantinen

Nybagt mor

TV ØST er bekendt med kvindens identitet.

Hev efter vejret ved fødslen

Da datteren kom til verden tirsdag morgen, hev hun ifølge den nybagte mor efter vejret i sådan en grad, at personalet på Næstved Sygehus valgte at flytte hende til sygehusets neonatalafdeling, som blandt andet behandler for tidligt fødte børn og spædbørn med sygdomme.

Her fik den nyfødte pige taget en blodprøve, og først to dage senere fik forældrene svar på prøvens resultat.

- Det var en meget underlig oplevelse, da lægen fortalte os, at der var fundet MRSA i hendes blod, og at vi skulle i isolation, fortæller den nybagte mor.

quote Det var en meget underlig oplevelse, da lægen fortalte os, at der var fundet MRSA i hendes blod, og at vi skulle i isolation

Nybagt mor

Fra torsdag den 19. januar til søndag den 22. januar var parret og deres datter i isolation. De forlod kun sygehuset et par gange om dagen for at trække lidt frisk luft.

Blev opdaget ved et tilfælde

Ifølge den nybagte mor blev stafylokokbakterien, MRSA, kun opdaget ved et tilfælde, fordi der var en kompliceret fødsel.

Læs også
Tre spædbørn smittet med MRSA-bakterie på Næstved Sygehus
Læs også
Tre spædbørn smittet med MRSA-bakterie på Næstved Sygehus

Men selvom det var en hårdere begyndelse på livet end for så mange andre børn, så blev datteren alligevel erklæret rask af personalet på Næstved Sygehus den 25. januar. 


Nyhedsoverblik