Novo Nordisk fyrer 400 ansatte - Kalundborg går fri

Medicinalvirksomhed skal siger farvel til 400 medarbejdere i Danmark og Kina.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk med afdeling i Kalundborg skal afskedige 400 ansatte i Danmark og Kina.

Det oplyser Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

De kommende afskedigelser sker som led i en større omstrukturering, derfor skal medicinalvirksomheden sige farvel til cirka 400 ansatte inden for forskning og udvikling i Danmark og Kina.

- Hvis vi skal levere på vores ambition om et endnu højere innovationsniveau inden for en bredere og mere forskelligartet vifte af kroniske sygdomme, kræver det, at vi får den rigtige fremtidige kompetencebase og allokerer ressourcer til vores prioritetsområder, udtaler Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, i pressemeddelelsen.

novo.jpg
Læs også
Novo Nordisk i Kalundborg foretager en kæmpeudvidelse
novo.jpg
Læs også
Novo Nordisk i Kalundborg foretager en kæmpeudvidelse

- Det betyder desværre samtidig, at vi må sige farvel til gode kolleger for at sikre, at vi har de fornødne nye forskningskompetencer til at understøtte vores langsigtede vækstambitioner.

Fyrer 370 ansatte i Danmark

Novo Nordisk oplyser til TV ØST, at afdelingen i Kalundborg primært beskæftiger sig med produktion, derfor bliver medarbejderne i Kalundborg ikke ramt af fyringerne.

- Nedskæringerne rammer kun udviklings- og forskningsafdelingerne i Bagsværd og Måling, og ikke produktionen i Kalundborg, siger Anne Margrethe Hauge, der er presseansvarlig hos Novo Nordisk til TV ØST.

Størstedelen af de stillinger, der skal nedlægges, er i Danmark. Her skal der skæres 370 ansatte fra, mens det gælder for 30 stillinger i Kina.

Novo Nordisk har hovedkvarter i Bagsværd, men beskæftiger mere end 42.000 fuldtidsansatte i 75 lande. Omkring 17.300 medarbejdere er beskæftiget i Danmark.

3400 af dem er beskæftiget i Kalundborg.

Opdatering
Clock18. sep 2018, kl. 14:42
Opdatering: I første udgave af artiklen fremgik det, at der var usikkerhed om Kalundborg blev ramt. Det er nu tilføjet, at fyringerne ikke rammer Novo Nordisks ansatte i Kalundborg, efter det blev bekræftet af Novo Nordisk.

 


Nyhedsoverblik