Nøgenbadere indtager Orø

I den kommende weekend kan du nemt rende ind i et hav af nøgne mennesker på Orø. Danske Naturister gæster nemlig den lille ø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Orø får jævnligt besøg af alverdens forskellige foreninger, klubber og andre grupper, som kommer til øen for at dyrke fællesskabet i de smukke omgivelser, som øen byder på. Cykelklubber, vandreklubber, kajakklubber, lystfiskeklubber og mange andre lægger vejen forbi året rundt. Det skriver Holbæk Erhvervsforum i en pressemeddelelse.

Men i den kommende weekend får den lille ø i hjertet af Isefjorden besøg af en lidt speciel forening når Danske Naturister lægger vejen forbi Orø Camping. Der bliver liv og glade dage og det ser endda ud til at vejret blive intet mindre en fantastisk til stor glæde for deltagerne.

Arrangementet løber af stablen i den kommende weekend på Orø med base på Orø Camping. Weekenden byder på bl.a. Badning ved den lokale blå-flag strand, vandreture og masser af andre aktiviteter - alt sammen uden tøj på.

Arrangørerne forventer omkring 70 deltagende naturister men alle er velkommen til at lægge veje forbi Orø Camping denne weekend uanset om man har tøj på kroppen eller ej.


Nyhedsoverblik