Mystisk Armani-mand slår til igen

Politiet opfordrer til, at man er ekstra opmærksom, hvis man møder Armani-manden og minder om, at når et tilbud virker til at være for godt til at være sandt, er det også ofte sådan. Arkivfoto. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Den mystiske Armani-mand har to dage i træk været på spil i Næstved.

Nu har Armani-manden været på spil igen.

Fredag eftermiddag er han set ved butikscentret i Næstved, hvor han igen har forsøgt at sælge dyre jakker til meget billige priser. Men politiet formoder, at der er tale om uægte mærkevarer, og de fraråder derfor borgere at købe dem.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis vagtchef, Stefan Jensen.

- Han nåede at køre, så vi har ikke fået fat i ham, siger vagtchefen.

De seneste par uger har den såkaldte Armani-mand været på spil på Sydsjælland og øerne, uden politiet har haft held med at fange ham.

Udgiver sig for at være italiener

Torsdag fik politiet flere anmeldelser fra borgere i Næstved, som blev kontaktet af manden, der kører i en dansk indregistreret bil.

Historien, ham fortæller er, at han har bilen fuld af kollektionsprøver, som han skal af med, inden han skal med flyet hjem.

Han har ofte udgivet sig for at være italiener, men i sidste uge forstod han dog ikke en borger, der talte italiensk til ham.

For godt til at være sandt

Politiet har ikke et signalement af Armani-manden, derfor kan de ikke give mange oplysninger om ham.

De formoder, at det er den samme mand, der står bag alle tilfældene, da det er samme frem fremgangsmåde hver gang.

- I yderste konsekvens er det jo bedrageri. Men modsat ting, der bliver solgt over nettet, så kan køberne jo se varen, inden de køber den. Så det er nok nærmere snyderi, siger Stefan Jensen. 

- Vi opfordrer derfor borgerne til at være kritiske. Man kan ikke få dyre Armani-jakker til den pris, han sælger dem for. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App