Morten Olsens assistent skal være efterskolelærer

Den tidligere TV ØST-vært og assistenttræner for Danmarks fodboldlandshold skal træne kvindefodbold på Oure Efterskole og Oure Kostgymnasium.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Peter Bonde var længe et kendt ansigt for seeren på TV ØST, hvor han udfoldede sig som vært. Senere kastede han siger over tjansen som assistenttræner for Danmarks fodboldlandshold. 

Da Morten Olsen stoppede som landstræner for det danske fodboldlandshold, stoppede  Peter Bonde også som assistenttræner. 

Men efter en periode i topfodbold, træder den 58-årige fodboldtræner ud af rampelyset, da han skal stå i spidsen for Oure Fodboldakademis kvindehold på Oure Efterskole og Oure Kostgymnasium.

Her skal han videreudvikle skolens kvindeprojekt, som skolen har arbejdet med at bygge op de senere år.

- Jeg glæder mig til at være daglig træner igen og komme på banen hver dag og arbejde med at gøre pigerne på Oure dygtigere hele tiden, siger Peter Bonde til skolens hjemmeside.

Peter Bonde tager stor erfaring med kvindefodbold med sig, når han tiltræder i jobbet til august. Han har blandt andet tidligere været A-landstræner for det danske kvindelandshold, og han glæder sig til at arbejde i de nye rammer.

- Der er et fantastisk setup på Skolerne i Oure. Her går uddannelse, kostskolemiljøet og elitefodbold op i en højre enhed.

- Oure Fodboldakademi er det tætteste, vi i Danmark kommer forholdene på de udenlandske fodboldakademier, altså steder hvor spillerne bor, spiser, går i skole, træner og spiller kampe under samme tag, siger Peter Bonde.

I sin aktive karriere spillede Bonde blandt andet for Næstved BK .

      /ritzau/ TV ØST


Nyhedsoverblik