Mols-Linien får ny chefkaptajn

Mols-Liniens chefkaptajn, Flemming Ejlersen, giver kasketten videre til 45-årige Poul Pedersen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra 1. maj er der permanent vagtskifte ved roret hos Mols-Linien, da chefkaptajn Flemming Ejlersen overlader kasketten til den 45-årige Poul Pedersen. Flemming Ejlersen er dog ikke stoppet Mols-Linien. Han vil fremadrettet fungere som kaptajn på den ene af Mols-Liniens hurtigfærger.

Ifølge Mols-Linien har udskiftningen af chefkaptjan ikke noget med den igangværende retsag mod Mols-Linien at gøre, da ændringerne har været planlagt over en længere periode.

Glad for at beholde Flemming Ejlersen

Hos Mols-Linien ser direktør Søren Jespersen frem til at udbygge kaptajnstaben med de styrker, som Poul Pedersen bidrager med. 

- Poul Pedersen har jo været hos os før og kommer derfor til at bidrage med kontinuitet, samtidig med at han kan tilføre rederiet et nyt mindset. Han er ambitiøs, energisk og erfaren, og de kvaliteter rimer rigtig godt på resten af teamet. Vi er meget glade for at byde Poul Pedersen om bord og glæder os på samme tid over at beholde Flemming Ejlersen i eget regi, siger han.


Nyhedsoverblik