Loven er for ufleksibel. Derfor vil jeg lave den om.
Sådan lyder meldingen fra Kirke- og Kulturminister Mette Bock (LA), der nu vil ændre bygningsfredningsloven for at redde et udskældt guld på præstegården i Glumsø.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Da gulvet i en tidligere staldbygning i 2013 blev lagt om blev fliserne ikke lagt langs med murene, men i stedet diagonalt. Menighedsrådet havde fået tilladelse til at bruge klinkerne, men Kulturstyrelsen havde ikke svaret tilbage om, hvordan de skulle lægges. Og to år efter arbejdet var afsluttet krævede Kulturarvsstyrelsen i stedet klinkerne pillet op igen og lagt om.
Ifølge ministeren skal den nye lovgivning give plads til mere sund fornuft i omgangen med bevarelsen af bevaringsværdige bygninger.