Mand fra Ringsted startede brande i weekenden: Nu sidder han i fængsel

En 29-årig mand fra Ringsted er varetægtsfængslet for at starte seks brande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ung mand fra Ringsted er blevet varetægtsfængslet for at antænde seks brande i Ringsted by natten til lørdag.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

- Manden er blevet anholdt og sigtet for at starte brandene, der alle blev antændt med kort mellemrum natten til lørdag, siger vagtchefen til TV ØST.

Der er tale om en mand, der tidligere er dømt for at antænde brande, men politiet har ikke noget motiv for, at han tilsyneladende igen har været på færde.

- Nogle tegn i forbindelse med brandene gjorde, at vi fik mistanke til den unge mand, der efter lidt søgen blev fundet og anholdt lørdag eftermiddag, siger vagtchefen.

Han er efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger.


Nyhedsoverblik