Mand død efter overfald på åben gade - 53-årig fængslet

Politiet var massivt til stede i Skælskør efter overfaldet på åben gade. Foto: René Lind

En 47-årig mand afgik torsdag morgen ved døden efter at have været udsat for et overfald i Skælskør.

En 47-årig mand afgik torsdag morgen ved døden efter at have været udsat for et overfald søndag aften den 28. oktober, hvor han fik en stiklæsion.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Nu er en 53-årig mand anholdt i sagen. Han vil være varetægtsfængslet frem til 21. november.

Artiklen fortsætter under billedet.

Politiet var massivt til stede i Skælskør efter overfaldet på åben gade. Foto: René Lind

Pådrog sig alvorlig stiklæsion i brystet

Politiet modtog anmeldelsen om overfaldet søndag den 28. oktober klokken 19.22.

Her var den 47-årige mand blevet overfaldet på Jernbanevej i Skælskør. Manden pådrog sig en alvorlig stiklæsion i brystet og afgik tidligt torsdag morgen ved døden.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: René Lind

Som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skrev i en pressemeddelelse mandag den 29. oktober, førte politiets efterforskning søndag frem til anholdelsen af en 53-årig mand fra lokalområdet.

Den 53-årige blev fremstillet i grundlovsforhør mandag, og her blev han varetægtsfængslet frem til den 21. november.

Politiet søger vidner

Politiet efterforsker stadig sagen og hører gerne fra eventuelle vidner, der kan bidrage med oplysninger.

- Vi vil gerne høre fra vidner, som kan have oplysninger i sagen, siger Palle O. Hansen, pressemedarbejder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det er ikke blevet oplyst, hvordan den 53-årige forholder sig til sigtelsen.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App