En 21-årig mand uden fast bopæl og en 24-årig mand fra Karise blev tirsdag eftermiddag anholdt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Nu skal de fremstilles i grundlovsforhør..
Her er de sigtet for at have deltaget i et røveri mod en købmand søndag den 19. februar i år omkring klokken 20.00. Her kom en maskeret røver ind i forretningen, hvor vedkommende truende med en pistol fik et kontant udbytte.
Det er flere henvendelser fra primært lokale borgere, der efter omtale af sagen i medierne har givet politiet oplysninger, så politiet har kunnet anholde de to mænd som mistænkte i sagen.
Midt- og Vestsjællands Politi kan ikke oplyse flere detaljer om borgernes henvendelser.
De fortæller dog, at ved ransagninger hos de anholdte, fandt de hos den 24-årige tøj, der kunne matche den beklædning, som røveren havde på under røveriet.
De to mænd fremstilles i grundlovsforhør i Roskilde klokken 13.00, hvor de er sigtet for røveri mod købmand, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Stevns: 2 mænd fremstilles i grundlovsforhør i Roskilde kl. 1300 sigtet for røveri mod købmand. Dørlukning begæres #politidk #anklager
— Midt-Vestsj. Politi (@MVSJPoliti) February 22, 2017