Lokale høns kåret som Europas fineste

Keld Hyldebjerg Hansen med en af de vindende silkehøns. Foto: Peter Kryger - TV ØST

Tre lokale silkehøns blev i weekenden belønnet med fine præmier til EM.

To førstepræmier skal til Ringsted efter weekendens store fjerkræmesse og dyrskue i Herning.

Keld Hyldebjerg Hansen fra Ringsted blev nemlig belønnet med førstepladsen for de hvide dværgsilkehøns – henholdsvis med og uden skæg.

Samtidig blev Lotte Kristensen fra Dianalund blev i weekenden også belønnet med en førsteplads for sine fine silkehøns.

Det skete ved det gigantiske dyrskue og konkurrencen Europaschau, der blev afholdt i Herning i Jylland i de kæmpestore haller på messecenteret. Det er første gang siden 1985, at den store konkurrence besøgte Danmark.

Høns nok til alle

Ud over Keld Hyldebjerg Hansen og Lotte Kristensen deltog også en række andre fra vores område i den enorme udstilling, hvor mere end 10.500 høns fra hele Europa foruden en lang række andre dyreracer var med på konkurrencen. Her skabte de med deres forholdsvist høje lydniveau skabte en infernalsk lydkulisse for udstillingen.

Også i tusindvis af duer, kaniner og marsvin deltog i konkurrencen, hvor der ud over europamesterskaber også blev afholdt danske mesterskaber og EM i kaninhop.

Keld Hansen har via sin datter haft dværgsilkehøns siden 1985. Han overtog datterens høns i 1995 – og i 2007 overtog han de første silkehøns med skæg.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App