Lokale bag Dark Sky Park: Der er en stolthed

Susanne Nøhr, der ejer et Bed & Breakfast på Møn er en af de lokale, der har arbejdet i flere år på at øen kunne blive en Dark Sky Park.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Møn og Nyord som Dark Sky Community og Dark Sky Park, som det første sted i Norden.

Samtidig er Møn og Nyord det første område i verden, som både har fået anerkendelsen Dark Sky Community og Dark Sky Park. 

Susanne Nøhr, der ejer B&B Tiendegården på Møn, er én af de lokale, som har arbejdet i flere år på, at øen kunne blive certificeret som Dark Sky. 

quote Jeg fornemmer, at der er en stolthed af, at der er et lokalt fællesskab

Susanne Nøhr, der ejer B&B Tiendegården på Møn

- Det, der slår mig er, at folk er utrolig interesserede. De interesserer sig for natur og stjerner. Jeg fornemmer, at der er en stolthed af, at der er et lokalt fællesskab, siger Susanne Nøhr til TV ØST.

"Hvor er Dark Sky Park?"

En Dark Sky Park er et område, hvor der er særligt mørkt. Der er taget hensyn til, at lamperne lyser rigtigt. Og så er der åbent for offentligheden. Samtidig er der Dark Sky oplevelser, som for eksempel en stjerne-guide eller stole, der er stillet ud, hvor man kan ligge og beundre stjernerne.

Og en Dark Sky Community er det område, hvor folk bor. Her er der andre krav til belysning, fordi folk færdes her. Det er lidt det samme krav bare på en lidt mere moderat måde. 

Men selv om man har hørt om Dark Sky Park, er det ikke sikkert, man lige ved, hvor det er. Susanne Nøhr fik besøg fra København, hvor den ene gæst spørger: 

"Hvor er Dark Sky Park?" 

De står ude på gårdspladsen, hvorefter Susanne Nøhr siger:

"Nu skal du bare se". Hun kigger ned og siger: 

"Så tager du et skridt frem og så gør du sådan her", siger Susanne Nøhr og kigger op mod himlen. 

"Og så er det der". 


Nyhedsoverblik