Landsbrugsrådgivere vil fusionere

Landbrugsorganisationen Dansk Landbrug Sydhavsøerne, DLS pønser på at fusionere med den sjællandske pendant, Gefion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landmænd på Lolland, Falster og Møn skal måske snart til at søge rådgivning i en ny landbrugsorganisation.

I dag er det Dansk Landbrug Sydhavsøerne, DLS med hovedsæde i Toreby, der betjener landmændene i den sydlige del af regionen, men organisationen har planer om at fusionere med den sjællandske landbrugsorganisation, Gefion.

1. marts skal medlemmerne af de to organisationer tage stilling til, om de vil fusionere. Det skriver Folketidende.dk

Får knap 10.000 kunder

Dermed får man en organisation med 9.500 kunder, en omsætning over 200 millioner kroner og over 300 medarbejdere. Heraf 85 i Nykøbing F.

Formand for DLS, John Nielsen siger til Folketidende, at fusionsplanerne ikke bunder i økonomiske problemer.

- Der er tale om rettidig omhu. Ved at gå sammen bliver vi i stand til at tilbyde landmændene en stærkere og mere konkurrencedygtig rådgivning, siger formanden.


Nyhedsoverblik