To biler kørte frontalt sammen - et barn er bragt til Rigshospitalet

Rute 22 er spærret i begge retninger efter et færdselsuheld mandag eftermiddag. Foto: Per Rasmussen

Et færdselsuheld på Rute 22 betød, at vejen var spærret i længere tid. Et barn er bragt til Rigshospitalet.

Mandag eftermiddag kørte to biler frontalt sammen på Rute 22 mellem Næstved og Vordingborg.

Det betød, at vejen var spærret i begge retninger ved Klarskov, oplyser politiet på Twitter.

- Der er to biler, der er kørt frontalt sammen. Et par børn er kommet til skade, og et barn er kørt til Rigshospitalet, siger Ove Christoffersen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Bilinspektør på stedet

Børnene er 11 og fire år, oplyser vagtchefen til Ekstra Bladet. Det er uvist, hvilket af de to børn, der er bragt til Rigshospitalet. Det er samtidig uvist, hvor alvorligt barnet er kommet til skade.

Omkring klokken 20 genåbnede politiet vejen igen for trafikken.

Der har samtidig været en bilinspektør på stedet for at foretage tekniske undersøgelser.

Opdatering

  • 29. okt 2018 kl. 20:12 Opdateret med, at vejen er genåbnet.
  • 29. okt 2018 kl. 21:17 Opdateret med oplysninger om børnene.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App