Kommentator: Læger og sygeplejersker afgør folketingsvalg

Løkke skal overbevise sundhedssektoren om at ville arbejde under regeringens reform, siger Hans Engell.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Læger, sygeplejersker, sosu'er og pædagoger bliver afgørende ved det kommende folketingsvalg.

Det mener politisk kommentator Hans Engell.

Medlemmerne i de store faggrupper skal til valget beslutte, om de vil arbejde under regeringens sundhedsreform eller Socialdemokratiets sundhedsudspil.

- Sundhedssektoren er en af Danmarks største arbejdspladser, og derfor er der mange vælgere heri. De ligger typisk i midten og svinger meget mellem rød og blå blok, siger Hans Engell.

Begge fløje vil sikre flere varme hænder

Mens Lars Løkke Rasmussen og regeringen vil nedlægge regionsrådene og flytte enklere opgaver fra hospitaler til nye sundhedscentre, vil Mette Frederiksen og Socialdemokratiet bevare regionsrådene og skabe nærhospitaler.

quote Mette Frederiksens plan er nemmere at forklare, men spørgsmålet bliver, om folk ikke gerne vil have noget nyt

Hans Engell, politisk kommentator

Begge vil sikre flere varme hænder.

Ifølge Hans Engell er Lars Løkke Rasmussen ved at få overbevist lægerne om, at regeringens reform er den rigtige.

Lægerne mener, at Socialdemokratiets udspil er en tilbagerulning - en "Morten Korch-model", siger Hans Engell.

Anderledes svært står det til med sygeplejerskerne og FOA-medlemmerne.

Læs også
Nyt sundhedsudspil: Kæmpe reform skal sikre bedre behandling til patienterne
Læs også
Nyt sundhedsudspil: Kæmpe reform skal sikre bedre behandling til patienterne

Sygeplejerskerne er stærkt kritiske over for regeringens plan, men også over for Socialdemokratiets. FOA hælder mest til S, siger Hans Engell.

Ønsker folk noget nyt?

Trods en hård start for Venstre, er Hans Engell ikke i tvivl om, at det godt kan lykkes for Lars Løkke Rasmussen at få vendt befolkningen til, at synes om regeringens reform.

- Løkke er i hus med opbakning fra lægerne og en nogenlunde opbakning fra sygeplejerskerne, siger Hans Engell.

quote Regeringens sundhedsreform har ikke været god for ham, og jeg har svært ved at se, hvordan han kan redde det tabte

Thomas Funding, politisk redaktør hos Avisen Danmark

- Mette Frederiksens plan er nemmere at forklare, men spørgsmålet bliver, om folk ikke gerne vil have noget nyt. De fleste patienter mener ikke, at det fungerer lige nu, siger han.

Ud over splittelsen i sundhedssektoren er den generelle befolkning også i tvivl.

Politisk redaktør: Udskyd valget

Ritzau har i samarbejde med Voxmeter spurgt danskerne, om de er enige eller uenige i, at regeringens reform vil forværre sundhedsvæsnet.

untitled_design_2.jpg
Læs også
Sundhedsudspil får hård medfart: - Man fjerner den demokratiske indflydelse
untitled_design_2.jpg
Læs også
Sundhedsudspil får hård medfart: - Man fjerner den demokratiske indflydelse

Her svarer 30 procent, at de er enige, mens 25 procent svarer, at de er uenige. Hele 45 procent er "hverken enige eller uenige" eller svarer "ved ikke".

Thomas Funding, politisk redaktør hos Avisen Danmark, mener, at Lars Løkke Rasmussen skal skyde valget så længe som muligt.

- Regeringens sundhedsreform har ikke været god for ham, og jeg har svært ved at se, hvordan han kan redde det tabte. Det er dog et tegn på, at han vil skyde valget så langt, han kan, siger Thomas Funding.


Nyhedsoverblik