Kvinde finder tre år gammel dreng på gaden

En tre-årig dreng gik torsdag rundt for sig selv midt i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 39-årig kvinde fra Holbæk fik sig torsdag lidt af et chok, da hun så en tre-årig dreng gå alene rundt på gaden.

Episoden fandt sted klokken halv fire på Smedelundsgade i Holbæk, hvor kvinden hurtigt tog den lille dreng til sig og kontaktede politiet.

Der gik dog ikke længe, før barnets forældre dukkede på stedet til stor glæde for både barn og forældre.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi melder historien ikke noget om, hvordan og hvorfor drengen var kommet væk fra sine forældre.


Nyhedsoverblik