Kvinde døde i husbrand: Benzin eksploderede i køkkenet

Det var ikke en forbrydelse, men en ulykke, der før jul kostede en 29-årig kvinde livet i landsbyen Hillested ved Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ulykke under håndteringen af benzin i et køkken var det, der den 13. december kostede en 29-årig kvinde livet i Hillested ved Maribo på Lolland.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Branden opstod, mens kvinden var ved at omhælde knallertbenzin i et køkken. Her blev benzindampene antændt af et tændt gasblus, og den efterfølgende brand kostede kvinden livet, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen.

Mand og søn undslap flammerne

Kvindens 46-årige mand og hendes treårige dreng overlevede branden, men deres hus udbrændte totalt.

Huset var overtændt da brandvæsen og politi nåede frem, og man kunne ikke redde kvindens liv. 

vej.jpg
Læs også
29-årig kvinde omkommer i boligbrand: Mand og søn overlever
vej.jpg
Læs også
29-årig kvinde omkommer i boligbrand: Mand og søn overlever

- Der er tale om en ulykkelig hændelse, men vi gør fra politiets hånd ikke mere ved sagen, siger efterforskningslederen.

Familien har også en 8-årig datter, som dog ikke var til stede i huset under branden. Hun befandt sig hos pigens mormor.  


Nyhedsoverblik