Hvad får en pige til at gå fra make-up og lakerede negle til at være tiltalt for forsøg på terror?
Den nu 16-årige pige fra Kundby er tiltalt for at gøre forberedelser til bombefremstilling og for at planlægge prøvesprængninger. Anklagemyndigheden mener, at pigen forberedte bombeanslag mod to skoler - den jødiske Carolineskolen i København og Sydskolen i Fårevejle, hvor pigen i en periode selv gik i skole.
TV ØST talte sidste år med den tiltaltes bofælle på et opholdssted for unge i Nykøbing Sjælland, hvor Kundby-pigen boede nogle måneder i foråret 2015. Her kom det frem, at hun kan være blevet radikaliseret i forbindelse med, at hun fik en ny og ældre kæreste.
- Det virkede, som om hun ændrede sig efter, at hun blev kæreste med ham. Jeg kender ham ikke, men han ser meget ældre ud, fortæller den tidligere bofælle.
Sympati for islamistiske militante organisationer
Pigen fra Kundby meddelte på de sociale medier den 17. oktober 2015, at hun var konverteret til islam. Og med konverteringen kom nye interesser. Særligt på de sociale medier blev skiftet tydeligt.
Her blev hun nemlig medlem af grupper som Islam Planet, Vejen til Allah, Konvertit i Danmark og Hizb ut-Tahrir Skandinavien. Hun likede tekster fra Koranen og begyndte at vise sympati for islamistiske militante organisationer.
Liv og død skifter plads. Hvor man før ville livet, så bliver døden det vigtige.
Med tiltalen om forsøget terrorisme, kommer samtaleemnet uundgåeligt til at falde på radikalisering.
Et begreb, som ifølge VINK, en viden- og rådgivningsenhed under Københavns Kommune, beskriver som den proces, som en person gennemgår, når vedkommende bevæger sig fra at være et almindeligt, privat menneske uden synderlig politisk, ideologisk eller religiøs bevidsthed endsige engagement, til at personen bliver radikal og måske endda voldeligt radikal og begår terror.
Men det kan være svært at konkludere, hvad der helt præcist er årsag til, at nogle personer bliver radikaliserede. Alt fra samfundsforhold, gruppedynamikker og personlige og psykologiske forhold kan medvirke til radikaliseringsprocesser.
Mehdi Mozaffari, der er professor emeritus på Aarhus Universitet og forsker i islamisme og radikaliseringsprocesser, forklarer, at det er svært at konkludere noget samlet for alle, der bliver radikaliserede. Vidste man, hvad det skyldtes, ville afradikaliseringen jo fungere meget bedre end det gør.
- Men én ting er måske fælles. Og det er, at verden forandrer sig ganske hurtigt. Liv og død skifter plads. Hvor man før ville livet, så bliver døden det vigtige. Det er her, man taler om martyrer, og at man gerne vil være martyr, siger han.
"Hellig krig skat"
Den 16-årige tiltalte har brugt de sociale medier til at markere sin overgang til islam.
På det sociale medie, AskFM - et medie, hvor man kan stille hinanden spørgsmål - bliver tiltalte spurgt "Hvad er Jihad?", ses det i 21 Søndag på DR1. Her svarer den 16-årige "Hellig krig skat" efterfulgt af et hjerte. Derefter bliver hun spurgt "Støtter du Jihad?", hvor den tiltalte svarer "Ja." Hendes profil på mediet er i dag slettet.
Og det er ikke en ualmindelig færden. Det kan man blandt andet læse i PET og Center for Terroranalyses rapport om islamisk radikalisering.
I et demokrati siger man, at mænd og kvinder er lige. Og det er måske en dårlig ting i det her tilfælde, kan man sige. For det gør, at kvinder tænker "Vi kan også. Vi kan også gå i kamp
Her kan man læse, at "[...]sociale medier som Facebook, YouTube og Twitter er lettilgængelige, virtuelle gruppefællesskaber, hvor idéer, informationer og budskaber kan formidles og deles på tværs af landegrænser."
Center for Terroranalyse vurderer, at sociale medier kan fungere som en accelerator for radikalisering, fordi de øger tilgængeligheden af radikaliserende budskaber - og ikke mindst hastigheden i, hvor hurtigt budskaber kan spredes og deles.
De skriver blandt andet, at "[...]sociale medier kan derved påvirke individer til ubemærket at bevæge sig fra radikal holdning til voldelig handling."
Den første kvinde i landet tiltalt for terrorisme
Udover det mærkværdige i, at en dengang kun 15-årig pige angiveligt havde planer om terror, så er Kundby-pigen også den første kvinde i Danmark, der er tiltalt for forsøg på terror.
Betyder det, at det er mere usædvanligt, at kvinder tænker i disse ekstreme baner?
- Det er en ny tendens. I et demokrati siger man, at mænd og kvinder er lige. Og det er måske en dårlig ting i det her tilfælde, kan man sige. For det gør, at kvinder tænker "Vi kan også. Vi kan også gå i kamp", siger Mehdi Mozaffari.
Han fortæller også, at det ikke er så unormalt, at personer kan blive radikaliseret i løbet af kort tid. Som i Kundby-pigens tilfælde er det sket i løbet af bare en til to måneder.
- Det er ikke en lang filosofisk vej. Derfor kan det gå meget hurtigt. Men det kommer igen an på mange faktorer. Men det kan gå rigtig hurtigt, siger Mehdi Mozaffari.
Opgav sigtelse af 25-årig mand
Anklagemyndigheden opgav i sidste uge terrorsigtelsen mod en 25-årig mand. Han har været mistænkt for at hjælpe pigen med at skaffe bombemanualer og kemikalier. Derudover skulle han have hjulpet med fremstilling af sprængstoffet TATP og deltaget i planlægning af en prøvesprængning.
Michael Juul Eriksen, mandens forsvarer, bebuder, at der nu venter et erstatningskrav i den høje ende.
- Min klient har siddet varetægtsfængslet i 13 måneder, hvor han har været sigtet for terror. Det vil efter de gældende takster give en erstatning på omkring en million kroner, siger Michael Juul Eriksen.