Kredsformand for sygeplejersker: - Det er en positiv nyhed

Kredsformanden fra Dansk Sygeplejeråd er glad for, man vil omplacere flere i regionen, men frygter nogle sygeplejersker må vinke farvel til specialer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens sygeplejerskerne holder vejret til Region Sjælland tirsdag melder ud, hvem der skal fyres, er der tikket en god nyhed ind for kredsformanden.

For Region Sjælland vil fyre 198 ansatte frem for de 317, som først var meldt ud.  

quote Det er godt, at man omplacerer fremfor at afskedige, for det giver jo nogle andre muligheder, men der er et aber dabei

Helle Dirksen, kredsformand, Dansk Sygeplejeråd

- Det er en positiv nyhed, siger den sjællandske kredsformand, Helle Dirksen, fra Dansk Sygeplejeråd til TV ØST.

Reduktionen af fyringerne kommer netop dagen før, at afskedigelserne rammer. I stedet for at fyre de 317 vil regionen forsøge at omplacere ansatte. 

laegesekretaerer_1.jpg
Læs også
Regionen finder ekstra penge: Færre fyres i Region Sjælland
laegesekretaerer_1.jpg
Læs også
Regionen finder ekstra penge: Færre fyres i Region Sjælland

Er måske ikke det speciale, man drømmer om

Den strategi er Helle Dirksen glad for, men hun har dog et forbehold.

- Det er godt, at man omplacerer fremfor at afskedige, for det giver jo nogle andre muligheder, siger Helle Dirksen og fortsætter:

- Men der er et aber dabei. For omplaceringer kan få store konsekvenser for den enkelte sygeplejerske. Det kan betyde, at man bliver omplaceret i et speciale, som måske ikke er det, man brænder for eller drømmer om, siger Helle Dirksen.

Men hun mener grundlæggende, at det er et godt tegn, at man omplacerer, også selvom det endnu ikke er meldt ud, om nogle faggrupper går fri.

- Jeg er da glad for at høre, at regionen vælger at holde på nogle af de sygeplejersker, som de i første omgang havde tænkt sig at opsige, siger hun.

Mette Bakkegaard
Læs også
Lægesekretær om reduktion af fyringer: - Omplaceringer kan betyde, at man må gå
Mette Bakkegaard
Læs også
Lægesekretær om reduktion af fyringer: - Omplaceringer kan betyde, at man må gå

Mangel på sygeplejersker

Ifølge kredsformanden står tillidsfolk klar til at rådgive dem, der står uden job efter tirsdag. Men man står også klar til at rådgive dem, der får tilbudt omplaceringer.

Selvom kredsformanden ikke forventer, medlemmerne vil komme til at stå uden job i længere tid, så minder hun om, at der er andre vigtige perspektiver ved at nogle sygeplejersker snart kan være afskediget fra regionen.

- Der er stor mangel på sygeplejersker, så jeg forventer ikke, de kommer til at gå ledige i lang tid. Men der er også det menneskelige perspektiv, at man skal kunne se sig selv i et job, så a-kasserne ikke kræver en ud i noget, hvor man ikke har sig selv med, siger hun.

Fyringerne er varslet til at ske tirsdag den 6. november.

Fyringsrunde forhandlinger
Læs også
Stor fyringsrunde i Region Sjælland:
Disse faggrupper bliver ramt
Fyringsrunde forhandlinger
Læs også
Stor fyringsrunde i Region Sjælland:
Disse faggrupper bliver ramt

 


Nyhedsoverblik