Kreative børn søges: Vil du lave din egen animationsfilm?

Man tager en rød bus, inviterer en flok unge kreative indenfor, tænder for en samling iPads. Den opskrift kommer der animationsfilm ud af.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Op til vinterferien har Kulturregion Midt- og Vestsjælland sendt en rød bus ud for at kapre talenter til en række animationskurser.

TV ØST var på besøg, da bussen parkerede foran Frederiksberg Skole i Sorø.

Den gamle røde kulturbus kører normalt rundt med tilbud til borgere i Roskildeområdet, men i to uger bliver den parkeret ved skoler i den nordlige del af regionen, for at lave reklame for Ani-Lab. 

- Vores store ambition er at skabe et topprofessionelt animationsmiljø her på egnen, siger Ani-Labs projektleder, Heidi Holme Bjergborg, der til daglig er leder af Musik Skole i Kalundborg.

Tilmeld dit eget hold

Når turneen rundt til udvalgte skoler i de otte kommuner er gennemført, tages der fat på egentlig undervisning.  Den vil komme til at foregå over fire semestre, hver af fire ugers varighed, rundt om på skoler i de deltagende kommuner.

- Man kan tilmelde sig et hold for de 10- til 12-årige, og man kan melde sig på sammen med de 13- til 15-årige, og hvert hold kører to timeres undervisn ad gangen, siger Heidi Holme Bjergborg.

Se mere på: http://www.ani-lab.net 


Nyhedsoverblik