Kommune nægter dødssyg kvinde førtidspension: - Vi følger bare loven

Ifølge borgmester Carsten Rasmussen (S) skal enhver syg borger i et jobafklaringsforløb. Førtidspension gives ikke længere på baggrund af en diagnose. Foto: TV ØST

Selvom Michelle Mie Maack lider af 10 forskellige sygdomme, er hun blevet nægtet førtidspension. Næstved Kommune følger reglerne, mener borgmester.

På trods af at Michelle Mie Maack er kronisk syg, har Næstved Jobcenter givet hende afslag på en førtidspension. De følger bare lovgivningen, lyder det.

- Jeg har en lang række sygdomme, som samlet set er så stor en belastning, at jeg ikke kan arbejde, lyder det fra Michelle Mie Maack fra Næstved, der har fået afslag på førtidspension.

Hun lider af en lang række sygdomme, herunder en livstruende tarminfektion, som er uhelbredelig. På opfordring fra sin læge, kastede hun efter 10 års behandling uden effekt, håndklædet i ringet og søgte kommunen om førtidspension.

- Det var mere af nød, end det var af lyst, siger hun.

Man får ikke førtidspension ud fra den diagnose, man har. En førtidspension kan man få, når man har undersøgt alle muligheder for, om man kan komme i job

Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune

Får ikke førtidspension ud fra diagnose

Nu har Næstved Jobcenter sendt hende i et jobafklaringsforløb.

TV ØST ville gerne have talt med en ansvarlig person fra Team Arbejdsmarked i Næstved Kommune, men ingen her har ønsket at stille op til interview.

Den eneste fra Næstved Kommune, der har ønsket at kommentere sagen, er borgmester Carsten Rasmussen (S). 

Ifølge borgmesteren følger kommunen blot lovgivningen på området.

- Man får ikke førtidspension ud fra den diagnose, man har. En førtidspension kan man få, når man har undersøgt alle muligheder for, om man kan komme i job. Derfor laver man et jobafklaringsforløb på borgere, som har en sygdom. Det er også det, loven forskriver, vi skal gøre, siger Carsten Rasmussen (S) til TV ØST.

I afgørelsen til Michelle Mie Maack, som TV ØST har fået indsigt i, skriver kommunen, at de ikke kan ”tilkende førtidspension, når der fortsat er mulighed for lægelig udredning eller behandling”.

- Når en borger søger, kigger man på, om sygdommen er varig. Hvis man har en alvorlig kræftsygdom, og lægerne skriver, man har tre måneder igen, vil man typisk få en førtidspension. Eller hvis man er sengeliggende 24 timer i døgnet, vil der også være mulighed for det. Men hvis ikke det er et sygdomsforløb, hvor behandlingen er afsluttet, så går man ind og laver et jobafklaringsforløb, som er individuelt efter den enkelte borger, siger borgmesteren.

Lægens udtalelse er ikke lov

En speciallæge fra infektionsmedicin på Hvidovre Hospital har eller konkluderet, at der ikke er flere behandlingsmuligheder.

- Jeg har fået alle former for antibiotika mod denne sygdom, derudover har jeg fået ca. 70 fæcestransplantationer og 2 gange har jeg fået intravenøs behandling med monoklonal antistofbehandling og jeg har stadig sygdommen, siger Michelle Mie Maack.

Man er konstant under et pres, når man arbejder med et jobcenter. Det ved alle, der har været i kontakt med et jobcenter. De presser én ud over kanten

Michelle Mie Maack

Men lægen, der sidder i Pensionsnævnet i Jobcentret, som har truffet afgørelsen om at give Michelle Mie Maack afslag på førtidspension er kommet frem til en anden vurdering.

- Det er ikke altid, at læger er helt enige. Det er jo ikke lov, den udtalelse, som lægen kommer med. Vi er nødt til at forholde os til loven, som siger, at man skal have udtømt alle muligheder for, om man kan deltage på arbejdsmarkedet. Om det er én time eller en halv time om ugen, skal det være afklaret først, siger Carsten Rasmussen.

Få arbejdstimer om ugen kan øge livskvaliteten

Næstved Kommune har nu indkaldt Michelle Mie Maack til en jobafklaringsaftale den 30. oktober, hvor de skal finde ud af, hvor meget Michelle Mie Maack er i stand til arbejde i fremtiden.

- Der er masser af borgere, der søger førtidspension, men som efter et jobafklaringsforløb viser det sig, at de stadig kan arbejde tre til fem timer om ugen, også får de et flexjob. De bliver typisk rigtig glade for det, for de får nogle kollegaer, og deres liv går ikke op i det, de fejler. Vi har masser ansatte i kommunen og i private virksomheder, som har nogle få timer om ugen og stadig får en god livskvalitet efterfølgende, når det viser sig, at man stadig kan arbejde et par timer om ugen, siger Carsten Rasmussen.

Michelle Mie Maack kan ikke forestille sig, at hun igen kan komme ud at arbejde. Hun er træt og afkræftet. Hendes infektionsmediciner har vurderet at hun er livstruende syg, og det er ikke længere muligt at helbrede infektionen, blot forsøge at holde den nede. Hendes infektionensmediciner pointerer gentagne gange overfor Næstved kommune at Michelle ikke skal udsættes for ”unødig infektionsrisiko”, samt at hun er uarbejdsdygtig.

- Man er konstant under et pres, når man arbejder med et jobcenter. Det ved alle, der har været i kontakt med et jobcenter. De presser én ud over kanten. For ”kan du ikke lige lidt mere?” fremfor at høre, hvad personen siger, og hvad lægerne har sagt til patienten, siger Michelle Mie Maack.

Antal borgere, der har fået tildelt førtidspension i Næstved Kommune

2012: 310
2013: 59
2014: 88
2015: 78
2016: 84
2017: 186

Antallet af førtidspensioner er faldet med over 40 procent

I 2012 kom regeringens reform af førtidspension og fleksjob, som skulle bringe antallet af borgere på førtidspension ned og tættere på arbejdsmarkedet.

Samme år, før aftalen trådte i kraft, blev 310 personer bevilliget et førtidspension i Næstved Kommune, imens tallet i 2017 er 183. Det svarer til et fald på over 40 procent, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked & Rekruttering.

Det hæfter borgmester Carsten Rasmussen (S) sig ved som en årsag til faldet af førtidspensioner hos Næstved Kommune.

- Der kom en førtidspensionreform, som netop gjorde, at man ikke længere kunne tilkende en førtidspension ud fra diagnosen, men ud fra et jobafklaringsforløb. Der var mange borgere, der var i et forløb igennem tre år, siger Carsten Rasmussen.

Han mener, faldet i antallet blot er et billede på, hvordan det har set ud i mange kommuner siden reformen.

- Der går en periode fra den reform træder i kræft. Man kan se hos rigtig mange kommuner, at der er et drastisk fald fra 2012 og nu ligger vi på et stabilt niveau. Tallene fra 2017 viser, at der er væsentlig flere, der har fået førtidspension i 2014, 2015 og 2016, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App