Køb en ø for 23,5 millioner

Hvis en ø er det, der står øverst på din ø-nskeliste, så er det med at spare sammen. For 23,5 million kan du nu få titlen som ø-ejer af Egholm nær Skælskør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den godt 100 hektar store ø, Egholm, der ligger i Storebælt nær Skælskør er netop udbudt til salg. Men prisen er ikke til den almene lønmodtager. Den koster nemlig 23,5 millioner kr.  Det skriver Boligportalen.

Øen har været ejet af et firma de sidste 30 år, der blandt andet har brugt den som møde- og uddannelsescenter.

Køben man øen, køber man selvfølgelig hele grunden, samt et hovedhus på 626 kvadratmeter og tre sommerhuse  på henholsvis 242, 35 og 112 kvm.

Hvad end Egholm bliver købt af et firma eller privat, er den nye ejer dog nok nødt til været glad for naturen. Øen er nemlig tilholdssted for mange andefugle, fasaner og råvildt, ligesom der også er masser af skov, strandenge og rigeligt med frisk luft. Egholm og naboøen Agersø ligger nemlig på samme breddegrad som Novosibirsk og har ifølge Agersøs online-portal, Agersø Portalen, mindre end én vindstille dag om året. Det skriver BT.

Trods de naturrige omgivelser slipper man dog for selv at skulle forcere de tre-fire kilometer hav, der skiller Egholm fra Sjællands vestkyst.

Egholm er forbundet til Agersø med en dæmning, og derfra er der færgeforbindelse til Sjælland, skriver Boliga.

Agersø bebos af cirka 160 mennesker, men som ny ejer af Egholm, bliver man ganske alene på sin ø.

Hovedejendommen, der er opført i 1895, øens tre sommerhuse og erhvervsbygninger på samlet 1.794 kvadratmeter følger nemlig med i prisen.

Så foruden områdets mange dyr og forbipasserende folk på spadsereture i vandkanten, har man altså sin ø for sig selv.


Nyhedsoverblik