Klimavenlig svinestald indviet: Vil producere grisekød med den laveste CO2-udledning i verden

03:27

En af landets største svinestalde blev tirsdag indviet mellem Haslev og Rønnede. Anlægget kommer til at kunne producere 120.000 slagtesvin om året.

En af landets største svinestalde blev tirsdag indviet mellem Haslev og Rønnede. Anlægget kommer til at kunne producere 120.000 slagtesvin om året.

Der var mødt mange mennesker op for at se en af landets største svinestalde, der tirsdag blev indviet hos Bregentved Gods mellem Haslev og Rønnede.

Anlægget kommer til at kunne producere 120.000 slagtesvin om året, og ambitionen er samtidig at være førende indenfor klimområdet.

Vi kommer til at producere de kilo grisekød med den laveste Co2-udledning i verden

Christian G. P. Moltke, ejer af Bregentved Gods

Stalden her hedder FM Pork Langesnage og er en ud af fire stalde, som nu står færdigbygget og tilsammen udgør 32.000 m2. Staldene ligger omkring seks kilometer fra hinanden.

I designet af staldene er der lagt vægt på at minimere klima- og miljøbelastningen fra produktionen, og det betyder blandt andet, at de varmer staldene op hjælp af gylle.

Stalden her hedder FM Pork Langesnage og er en ud af fire stalde, som nu står færdigbygget. Foto: TV ØST

- Vi bruger varmen, som grisene producerer i gyllen ved at tage varmen ud af gyllen, vi akkumulerer varmen og sender den tilbage ind i luften i stalden, fortæller Martin Rindom, direktør på Gråkjær Landbrug.

Hvert slagtesvin vejer 112 kilo

Men det er ikke det eneste sted, hvor gyllen genbruges.

- Gyllen fra alle staldene kommer ud i en stor tank, hvor man tilsætter syre for at sænke pH-værdien i gyllen, for ved at sænke pH-værdien binder vi ammoniakken til gyllen. Det vil sige, at vi får en mindre udledning af ammoniak fra staldene og fra gyllen, når den kommer i lagertankene, forklarer Martin Rindom.

Christian G. P. Moltke, ejer af Bregentved Gods. Foto: TV ØST

Tilsammen i de fire stalde er der plads til 30.000 slagtesvin. De kommer til stalden, når de vejer 30 kilo og går der i fire måneder til de vejer 112 kilo.

Og ambitionen er klar. Ejeren af Bregentved Gods vil være førende indenfor miljøvenlig svineproduktion.

- Vi kommer til at producere grisekød med den laveste Co2-udledning i verden, og det har været målet for os, siger Christian G. P. Moltke, ejer af Bregentved Gods.

Har I overvejet at gå den økologiske vej?

- Det har vi ikke, fordi vi mener, at det her er det klimamæssige helt rigtige, svarer Christian G. P. Moltke.

Byggeriet af de i alt fire anlæg begyndte i april sidste år.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App