Ikonisk veteranbus lever på lånt tid – nu vil en gruppe frivillige redde bussen

En gruppe frivillige har sat sig for at redde Haslevs ikoniske, røde veteranbus, som trænger til en gennemgribende renovering.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den har været en del af bybilledet i Haslev siden 1973.

Men hvis byens ikoniske, røde veteranbus ikke skal ende sine dage hos ophuggeren, har den brug for en gennemgribende restaurering. Derfor har en gruppe frivillige sat sig for at redde den gamle meninghedsbus. De kalder sig for Veteranbussen Ud i det blå.

- Hvis der ikke er nogle, der tager fat i det, så kommer den jo aldrig ud at køre igen, siger Uffe Bindzus, der er en af de frivillige.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan ser bussen ud indvendigt med 60 år på bagen.
Sådan ser bussen ud indvendigt med 60 år på bagen. Foto: Signe Alvang - TV ØST

Det vil koste 150.000 kroner at sætte bussen i stand. Og indtil videre er det lykkedes at samle omkring 35.000 kroner ind.

En bus med en særlig plads

Hver uge bruger de frivillige op mod 25 timer på at skrue og banke på den røde bus. Timer, som de ikke får en krone for at bruge, men den gamle bus har en helt særlig plads i deres hjerter.

- Der var altid et vældigt godt humør, når man fik børnene ind i bussen, og der er jo ikke sikkerhedsseler i, så børnene skulle jo sidde stille og roligt, og det gjorde de sørme også i de fleste tilfælde, siger Alex Jørgensen, som har været chauffør og mekaniker på bussen i adskillige år.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Signe Alvang - TV ØST

Jan Jakobsen har været på mange ture med bussen, da han arbejdede i menighedens ungdomsklub. Han har endda samlet en bog med alle minderne fra de mange ture.

- Den er gået i blodet på mig og mine kollegaer i ungdomsklubben, og mange unge i Haslev og omegn, der har været med på de her ture, siger Jan Jakobsen.


Nyhedsoverblik