Idestrup-borgere er spændte: Hvem bliver Danmarks mest fantastiske fællesskab?

Idestrup og Omegn og Lokalråd er helt klar til landsfinalen i aften. Foto: Emilie Grav - TV ØST

I aften afgøres det, hvem der vinder prisen som landets mest fantastiske fællesskab. Du kan stadig nå at stemme.

Hvem er det, der vinder i dag? Det er dem fra Idestrup af!

Sådan lød det, da 25 repræsentanter fra Idestrup på Falster steg ind i en bus med retning mod Helsingør. De skal ind at overvære det store finaleshow til Fantastiske Fællesskaber.

Og borgerne fra den lille by på Falster har en masse på spil. I september vandt Idestrup og Omegns Lokalråd nemlig prisen som årets mest fantastiske fællesskab i TV ØST’ sendeområde. Og nu venter landsfinalen så, hvor lokalrådet skal kæmpe mod vinderne i de andre TV 2-regioner.

- Vi er simpelthen så nervøse alle sammen. Det er helt vildt. Men det bliver super godt. Vi glæder os så meget, siger Louise Flørning, der er formand for Idestrup og Omegns Lokalråd.

03:00

Sådan så det ud, da Idestrup og Omegns Lokalråd løb med sejren. Foto: TV ØST

Luk video

Storskærm og festmiddag

Og det er ikke kun de 25 borgere fra byen, der får lov til at se med, når den store spænding udløses. Der er nemlig arrangeret fest i byens forsamlingshus, Café Pitstop, hvor der er storskærm og festmiddag. Og den fest fortsætter, hvis afstemningen falder ud til Idestrups fordel.

- Café Pitstop er jo fyldt med en masse mennesker, der bakker os op. Så jeg tænker, at når vi kommer tilbage, så fylder vi stedet med endnu flere mennesker og fester til langt ud på natten, siger formanden for lokalrådet.

Vi er simpelthen så nervøse alle sammen. Det er helt vildt. Men det bliver super godt

Louise Flørning, formand for Idestrup og Omegns Lokalråd

Hvis Idestrup og Omegn vinder, så følger der 100.000 kroner med. Og dem kan lokalrådet sagtens finde ting at bruge på.

- Vi har jo rigtig mange ting, som vi godt kunne tænke os at bruge pengene på. Den ting, som er allervigtigst for os, er selvfølgelig at fremtidssikre huset blandt andet med noget nyt inventar. Vi kunne også rigtig godt tænke os at have nogle penge som en buffer, hvis nu vi skal lave andre projekter, så vi er bedre rustet til at søge fonde for eksempel, siger Louise Flørning.

Du kan stadig nå at stemme

De 50.000 kroner, som lokalrådet vandt i den regionale finale, har de brugt på at lave en hjemmeside, vedligeholde Café Pitstop, der er byens forsamlingshus, og til at støtte byens byens ungdomsklub.

Finaleshowet starter klokken 19.45 og varer frem til klokken 21. Showet bliver sendt på TV ØST, og du kan stadig nå at stemme på dit favoritfællesskab lige her.

02:13

Idestrup og Omegns Lokalråd er med i finalen om at blive Danmarks Fantastiske Fællesskab 2018.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App