Hurtigrute Lolland-Langeland er et skridt nærmere: God økonomi i ny havn langt fra land

Der er god samfundsøkonomi i at forkorte rejsetiden mellem Lolland og Langeland, viser ny rapport. Nu vil trafikordfører gå videre med projektet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De otte år gamle planer om en lynforbindelse hen over Langelandsbæltet kan få helt nyt liv, fordi der nu er kommet dokumentation for, at der vil være store samfundsøkonomiske gevinster ved at halvere rejsetiden mellem Spodsbjerg-Tårs til 22 minutter.

Det fremgår af en rapport fra Transportministeriet, som transportminister Ole Birk Olesen har bedt Sund & Bælt om at få udarbejdet.

Halvering af rejsetiden

Etableringen af hurtigruten kræver, at havnen i Tårs på Lolland rykkes 3,5 kilometer ud i Langelandsbæltet ved at bygge en dæmning i det lavvandede område. Det vil betyde, at færgen ikke skal sejle i den smalle sejlrute i den lave fjord, og dermed vil rejsetiden blive reduceret fra de 45 minutter den varer i dag til kun 22 minutter.

- Næste skridt i processen er nu, at vi beder transportmininisteren om at tage et spadestik dybere i økonomien. Jeg er meget begejstret og tror, at det nu vil vise sig, at vi kan realisere projektet, som vil have stor betydning for Langeland og Lolland og hele Sydfyn. Det vil også skabe gode forbindelser til en kommende Femern-forbindelse, siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen til TV 2/Fyn.

I rapporten har Sund og Bælt ikke indlagt prisstigninger i billetpriserne, men de har derimod indlagt et prisfald i billetpriserne på 25 procent.

Rapporten tager udgangspunkt i et scenarie, hvor den fremskudte færgehavn står færdigbygget i 2022.

Sådan forestiller man sig, at den fremskudte færhehavn skal bygges i Tårs.
Sådan forestiller man sig, at den fremskudte færhehavn skal bygges i Tårs. Foto: Google Maps - montage: Nanna Hansen.

Et løft for Lolland

SFs politiske ordfører Karsten Hønge kalder projektet et kæmpe løft til både Lolland og Langeland.

- Det her er virkelig politik for landdistrikter og øer. Det virker meget bedre end udflytning af statslige arbejdspladser, siger Karsten Hønge.

Desuden vil det skabe mulighed for halvtimesdrift mellem landsdelene og aflaste Storebæltsforbindelsen, når brotaksterne sættes ned de kommende år.

Rapporten fra ministeriet baserer sig på et anlægsoverslag fra Svendborg Kommune, som vurderer, at det vil koste 576 millioner kroner at gennemføre projektet. Men selv hvis projektet bliver dyrere, vil der være samfundsøkonomiske gevinster, viser analysen.

"Screeningen viser, at en fremskudt færgehavn vil være økonomisk rentabel, hvis den kan etableres for højest 1,26 mia. kro. inkl. 50 procent. risikotillæg eller højst 840 millioner kroner i rå omkostninger", skriver Sund & Bælt i et notat til rapporten.

Ideen født i 2009

Analysen fra Transportministeriet blev sat i værk af transportministeriet efter pres fra Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, som i foråret var på Langeland og Lolland, blandt andet sammen med Venstres folketingsmedlem Erling Bonnesen og Svendborgs borgmester, Lars Erik Hornemann.

Den samfundsøkonomiske gevinst opnås ved reduktionen i rejsetiden og forudsætningen for, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at bygge den fremskudte færgehavn, er at anlægsomkostningerne ikke overstiger 1,26 mia. kroner.

 


Nyhedsoverblik