Historisk trafikvækst: Flere sejler mellem Lolland og Langeland

LangelandsFærgen fortsætter sin trafikvækst. Nye trafiktal viser en markant vækst for færgeforbindelsen Spodsbjerg-Tårs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ikke siden etableringen af Storebæltsforbindelsen tilbage i 1998 har der været mere trafik på færgeruten mellem Spodsbjerg på Langeland og Tårs på Lolland.

Det er for andet år i træk konklusionen i forbindelse med offentliggørelsen af rederiet Færgens årlige trafiktal.

 Faktisk blev hele 210.925 personbiler overført via Spodsbjerg-Tårs i 2016, det viser branchens primære trafikparameter. Det er en stigning på 7,6 procent i forhold til 2015, der altså også var et år med vækst.

Flere passagerer går ombord

 - Vi har betjent ruten siden 1975 og via løbende forbedringer, har vi med tiden fundet frem til et meget effektivt færgekoncept, som et både simpelt og fleksibelt, udtaler Lindy Kjøller, salgs- og marketingchef hos Færgen, i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Det ser jeg som den primære årsag til den fortsatte vækst sammen med den generelt positive samfundsudvikling på både Lolland-Falster og Langeland.

Også hvad angår antallet af overførte passagerer, er der vækst at spore i LangelandsFærgens trafiktal for 2016. I alt er 542.342 passagerer blevet overført, hvilket er en stigning på 5,6 procent i forhold til 2015.

Vil forbedre rejseoplevelsen  

Han fortæller desuden, at rederiet i de kommende år kommer til at bruge endnu flere ressourcer på at udvikle og støtte ruten.

Her henviser han til, at rederiet netop har vundet udbuddet om de kommende ti års færgebetjening af Spodsbjerg-Tårs, hvorfor der fortsat er masser af tid til at forbedre selve rejseoplevelsen yderligere. 


Nyhedsoverblik