Her er købsprisen og den nye ejer af øen Egholm

Øen Egholm ved Skælskør blev købt i oktober sidste år. Nu afsløres prisen på øen og dens nye ejer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tilbage i oktober sidste år kom øen Egholm i Storebælt ud for Skælskør på nye hænder. Hvem, der havde investeret i sin egen ø, ville ejendomsmægleren dengang ikke ud med.

Lige siden har prisen har været ukendt for offentligheden.

Men en gennemgang af tinglysningerne på øen, som boligsiden Boliga har foretaget, afslører, at prisen i sidste ende også ramte et millionbeløb nær udbudsprisen på 23,5 millioner kroner.

For selvom selve hovedbygningen "kun" endte med at koste 11,9 millioner kroner, så har de nye ejere også gennem et firma købt en anden ejendom på øen, som de har betalt cirka 9,5 millioner kroner for. 

154_1346.jpg
Læs også
Øen Egholm solgt til hemmelig ejer
154_1346.jpg
Læs også
Øen Egholm solgt til hemmelig ejer

Det vil ifølge Boliga altså sige en samlet pris på godt 21,5 millioner kroner.

Flere ejendomme

Køberne får flere forskellige bygninger at vælge imellem, når de besøger deres nyerhvervede ø, der er forbundet med den større ø Agersø via en dæmning.

Ifølge Boliga er det ejerne af HSN-Koncernen, Hanne og Jens Jørgen Madsen, som har købt Egholm. Virksomheden producerer og forhandler produkter til pelsdyravl, og den har sikret ægteparret en plads som et af Danmarks rigeste.

På Egholms 102 hektar ligger der både en hovedbygning på 626 kvadratmeter, der beskrives som flot og herskabelig.


Nyhedsoverblik