Gratis fornøjelser: Fem idéer til weekenden

Kalenderen Guiden har fundet fem gratisoplevelser til weekenden den 27. og 28. august.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

TV ØSTs kalender Guiden har udvalgt fem - helt gratis - arrangementer til weekenden. Der er kunst, musik og politik til de voksne, og sport og teater til børnene.  God fornøjelse!

I kan finde flere begivenheder i Guiden her.

 

Nakskov Fritidsfestival
 

Nakskov Fritidsfestival
Nakskov Fritidsfestival Foto: Nakskov Fritidsfestival

Fritidsfestivalen er for alle børn og unge i Nakskov og omegn. Det foregår i Nakskov Idrætscenter, hvor I kan prøve en masse forskellige sportsgrene fra bowling til dans til svømning. Dagen byder også på opvisninger og underholdning med bl.a. Sofie Østergaard fra Ramasjang. Lørdag kl. 10-17.
Læs mere om arrangementet i Guiden 

 

Åbne atelierdøre på Stevns og i Faxe
 

Åbne atelierdøre i Stevns og Faxe
Åbne atelierdøre i Stevns og Faxe Foto: Dirk Guenther

40 kunstnere bosat i Stevns og Faxe åbner dørene til deres atelierer. Her kan I møde dem, se deres værksteder og opleve hvordan de arbejder. Arrangørerne har lavet et kort, så I kan planlægge en rute eller finde dem, der bor i nærheden af Jer. Kortet finder I på deres hjemmeside. Lørdag og søndag kl. 10-17.
Læs mere om arrangementet i Guiden.

 

Folkemøde Møn
 

Folkemøde Møn
Folkemøde Møn Foto: TV2 ØST

Der er lagt op til en dag med debatter, dialog og demokrati på Møn. Folketingets ni partier stiller hver med en hovedtaler, og vil I vende verdenssituationen med andre, er der også foreninger, forbund og god forplejning til stede. Fanefjord Skole danner ramme for Folkemøde Møn, som finder sted lørdag kl. 10-18. 
Læs mere om arrangementet i Guiden.

 

Big Band koncert i Stubbekøbing
 

Blue Rain Orchestra
Blue Rain Orchestra Foto: Blue Rain Orchestra

Tag picnickurven med i Anlægget, når big bandet Blue Rain leverer swingende jazz og evergreens. Blue Rain består af musikere fra den sydlige region med sangerinden Pernille Wolder i forgrunden.  Der kan købes drikkevarer. Koncerten er søndag kl. 14-16.30.
Læs mere om arrangementet i Guiden.

 

Familieteater på plænen ved Orenæs Saloner på Falster
 

Teatret Brændende Kærlighed
Teatret Brændende Kærlighed Foto: Gorm Valentin

"O-HOY! – oceaner af frihed" handler om Clementine, som arver en båd og drømmer om frihed. Men så nemt er det ikke. Forestillingen er en fysisk, satirisk komedie med Teatret Brændende Kærlighed. De spiller på plænen ved Orenæs Saloner søndag kl. 15-16.
Læs mere om arrangementet i Guiden.

Se mere og tilføj dine egne arrangementer i Guiden på guiden.tveast.dk.


Nyhedsoverblik