Glatte veje: Bus dropper kørsel til små skoler

Linje 640 stoppede ikke som den plejede. Flere måtte stå af og vende om, da de ikke vidste besked om de manglende stop. Forklaringen er glatte veje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bussen stoppede ikke, hvor den plejede. 

Det var realiteten, da linje 640, som kører mellem Vordingborg og Næstved, ikke længere stoppede ved flere stoppesteder, men i stedet kørte videre ad Vordingborg Landevej. 

Men passagererne vidste ikke besked. Flere børn måtte stå af og tage bussen hjem igen og fik altså én dag mindre i skole. Sikkert ikke til den store ærgelse, men hvorfor stopper bussen ikke, hvor den plejer? 

På dinoffentligetransport.dk kan man læse, at bussen ikke kører til stoppestedet Gadeskovvej, Lundby Hovedgade, Gøngevej, Sværdborgvej, Svend Gønge Skolen, Sværdborg Friskole, Klarskov og Klarskovvej 47. Den kører i stedet i begge retninger ad Vordingborg Landevej.

Forklaringen er meget glatte veje og manglende snerydning, oplyses det. De forventer, at bussen kører normalt igen efter den 9. februar klokken 23:59. 

Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor man ikke har informeret passagererne om de manglende stop. TV ØST har forsøgt at få en kommentar fra Movia, men har endnu ikke fået svar. 


Nyhedsoverblik