Galleri: Se de flotte billeder fra historisk stor militærøvelse

Flådestation Korsør er et af de steder, der for tiden danner rammerne for en historisk stor militærøvelse. Se de flotte billeder her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag startede den største øvelse for specialoperationsstyrker nogensinde i Danmark.

Der indgår 50 fly og helikoptere i øvelsen samt 2.000 soldater fra Danmark, NATO- og partnerlande.

- Det er den største øvelse af sin art i Europa i år, fortalte presserådgiver hos Specialoperationskommandoen Hans Michael Christiansen til DR Nordjylland.

Korsør spiller central rolle

Øvelsen løber af stablen med base på Flyvestation Aalborg og Flådestation Korsør, men kommer til at brede sig.

- Det kommer til at foregå over hele landet. Vi har selvfølgelig, når det har været muligt, brugt militære øvelsesområder, men vi har også fundet behov for at øve i civilt terræn. Det vil sige blandt andet i bymæssig bebyggelse omkring virksomheder og lignende, sagde Hans Michael Christiansen.

Træning på tværs af nationaliteter

Formålet med øvelsen er at træne de 2.000 soldater i specialoperationer på tværs af værn og nationaliteter, og den vil foregå både til lands, til vands og i luften.

Der vil i forbindelse med øvelsen kunne opstå støj og gener for borgere i de områder, øvelsen finder sted.

Foroven i artiklen kan du se de flotte billeder, som Jesper Christensen fra Korsør har taget.


Nyhedsoverblik