Fyringer i Region Sjælland møder massiv kritik på Christiansborg

Socialdemokraten Magnus Heunicke vil indkalde sundhedsministeren i et samråd.

600 stillinger og 600 årsværk forsvinder fra Region Sjælland. Det har skabt røre på sygehusene. Nu vil politikere kalde Sundhedsministeren i samråd.

Region Sjælland skal spare 184 millioner kroner næste år, og det kommer til at gå hårdt ud over regionens sygehuse.

Op mod 317 fuldtidsmedarbejdere får en fyreseddel, og samtidig bliver der nedlagt ubesatte stillinger, svarende til 278 fuldtidsstillinger. Besparelserne skyldes i følge region Sjælland store udgifter til behandlinger af komplicerede sygdomme samt udgifter til dyr sygehusmedicin.

Magnus Heunicke vil kalde ministeren i samråd

Nu vil socialdemokraten Magnus Heunicke have Sundhedsministeren til at tage affære

- Jeg vil indkalde Sundhedsministeren i et samråd. Hun må simpelthen forklare, hvordan det kan været, at vi siger, vi har en regering, der kæmpet for velfærd og sundhed, og så er der så store nedskæringer og direkte fyringer i noget så vigtigt, som vores sundhedssystem, siger han.

- Så vil jeg også bede hende om at komme med en konkret hjælpepakke til Region Sjælland, som er dem, der har det allersværest.

Spørger man på den anden politiske fløj, undrer det også Sundheds- og psykiatriordfører for Dansk Folkeparti Liselotte Blixt, at der nu kommer så massive besparelser.

- Jeg forstår det ikke. Det undrer mig, at man kommer med en udmelding som den her. Hvad er det, der sker? Er den der her berømt og berygtet Sundhedsplatform? Hvordan kan det lade sig gøre, når vi ved, at der mangler så mange stillinger i Region Sjælland.

Det er en meget alvorlig situation. Man kan ikke fyre så mange mennesker uden, at det kan mærkes

Magnus Heunicke (S), kommunalordfører

Liselotte Blixt: - Vi er nødt til at have en redegørelse

Fyringerne vækker også kritik fra faglige organisationer, som HK, Overlægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, som mener, at mindre personale vil udover patienterne. Den bekymring forstår Magnus Heunicke godt.

- Det er en meget alvorlig situation. Man kan ikke fyre så mange mennesker uden, at det kan mærkes. Jeg frygter, at det her betyder flere patienter på gangene og mindre personale. Jeg frygter simpelthen, at det her kommer til at gå rigtig ondt, siger han.

Også Liselotte Blixt vil gå til Sundhedsministeren og få hende til at komme med et bud på, hvordan problemet bliver løst.

- Vi bliver nødt til at have en redegørelse, for det kan jo også være vores berygtet Sundhedsplatform, der har kostet for mange penge. Nu hører vi også, at Region Hovedstaden skal spare og fyre medarbejdere, så derfor er det da interessant at se, om det gælder alle fem regioner, eller om det kun er herovre på den her side af vandet. For så er det måske også Sundhedsplatformen, der har en del af skylden, siger hun.

Kan det også være Region Sjælland selv, der har været dårlige til at forvalte deres midler?
- Det er en af grundene til, at jeg ønsker en redegørelse. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad er det årsagen er til det her? Sidder der ikke en bestyrelse og følger med i det månedlige træk. Hvis man pludselig får mange patienter, er man nødt til at råbe vagt i gevær. Så der er rigtig mange spørgsmål, vi er nødt til at få kigget på for at se, om man har forvaltet pengene godt nok, siger Liselotte Blixt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App