Forsvundne våben forlod aldrig kaserne - men 50.000 stykker ammunition er stadig forsvundet

Hjemmeværnets chef, generalmajor Jens Garly. Foto: Morten Spuhr - TV ØST

Hjemmeværnet råbte alarm, fordi der manglede 16 våben fra kaserne. Men de 15 lå fejlregistrerede i et andet depot. Et maskingevær er fortsat ikke fundet.

Balladen var stor, da Hjemmeværnets chef, generalmajor Jens Garly, torsdag aften med skam måtte melde, at Hærhjemmeværnet havde mistet 16 våben og en god del ammunition.

Få timer efter var 15 af de forsvundne våben dog dukket op igen, og nu viser det sig, at de faktisk aldrig havde forladt Vordingborg Kaserne.

De lå bare i andet rum, fortæller Jens Garly fredag.

Det er så stor og alvorlig en sag

Jens Garly, Hjemmeværnets chef

- Våbnene bliver fundet, ved at man i Flyverhjemmeværnet tæller op og i den forbindelse undrer sig over, at deres beholdning af geværer og pistoler er præcis det samme antal, som vi leder efter, siger han.

Talte ikke alle depoter

Det fik Flyverhjemmeværnet til at kontrollere våbennumrene, og det viste sig, at deres beholdning netop var de pistoler og geværer, kollegerne inde ved siden af ledte efter.

- De var bare registreret det forkerte sted, siger Jens Garly.

Læs også Politi bekræfter: Vi har modtaget anmeldelse om manglende våben fra Hjemmeværnet

Hvorfor tæller I ikke alle depoter, inden I melder ud, at der mangler våben?

- Vi kan ikke sidde på en oplysning om, at vi mangler 16 våben i Hjemmeværnet uden at melde ud omkring det. Det er så stor og alvorlig en sag, så det synes jeg, at vi er forpligtet til.

- Og det er jo netop det, at vi melder ud og går i gang med optællingen, der gør, at vi finder frem til våbnene, siger Jens Garly.

Mangler stadig 50.000 stykker ammunition

Selv om de 15 våben er dukket op, manglede der fredag fortsat et let maskingevær, et bundstykke og cirka 50.000 stykker ammunition.

Det er klart, at det virker voldsomt, og vi havde selvfølgelig også helst været den her sag forude

Jens Garly, Hjemmeværnets chef

Om det også skyldes en registreringsfejl er ifølge Jens Garly uvist.

- Det ved vi ikke endnu. Det er klart, at det er en mulighed, men vi udelukker heller ikke en kriminel handling.

Hvad betyder det for Hjemmeværnets image, når våbnene først blev meldt savnet og kort efter dukker op igen?

- Det er klart, at det virker voldsomt, og vi havde selvfølgelig også helst været den her sag foruden.

- Men når vi i første omgang står og er sikre på, at der er 16 våben, vi ikke kan redegøre for, så er vi simpelthen nødt til at melde det ud.

I en rapport sidste år fra Danmarks Statistik svarede 75 procent af danskerne, at de har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App