Det kan godt være lidt indviklet at finde ud af, hvad det egentlig betyder, når det nye såkaldte moderne kontanthjælpsloft træder i kraft 1. oktober.
Det prøver vi at forklare her.
Loftet ændrer ikke på selve kontanthjælpssatsen. Den sætter derimod et loft for, hvor meget støtte man kan få fra staten, når man er på kontanthjælp.
Det betyder rent praktisk, at man kan risikere at få skåret en del af sin boligstøtte, hvis støtten sammen med kontanthjælpen overstiger det gældende loft. Hvor loftet ligger afhænger af, om man er enlig eller gift, samt om man har børn og hvor mange.
For eksempel vil en enlig med to børn, der tidligere havde 13.100 kroner til rådighed hver måned, fremover have 10.200 kroner til rådighed - altså 2.900 kroner mindre end før.
225-timers reglen
Foruden kontanthjælpsloftet indfører regeringen også en såkaldt 225-timers regel, som betyder, at kontanthjælpsmodtageren skal kunne bevise, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet mindst 225 timer om året, svarende til omkring seks uger.
Den regel omfattede tidligere kun ægtepar på kontanthjælp, men fremover gælder den for alle – med mindre man altså ikke er i stand til at arbejde.
For et ægtepar, hvor en eller begge ikke står til rådighed det antal timer, de skal, bliver kontanthjælpen fratrukket for den ene. For ugifte bliver kontanthjælpen skåret med 1.000 kroner om måneden.
To grupper af handicappede er undtaget det nye kontanthjælpsloft. Det er dem, der på grund af en henvisning fra kommunen bor i en særlig handicapbolig, eller som selv har fundet en handicapbolig.
Det er regeringens plan, at det nye kontanthjælpsloft skal få flere i arbejde – helt præcis skal loftet øge beskæftigelsen med 700 fuldtidsstillinger.
Så meget har en familie til rådighed med det nye kontanthjælpsloft:
Kilder: Beskæftigelsesministeriet, Altinget, Politiken