Flere nye naturdagplejere i Faxe Kommune

MIN HVERDAG: 11 nye naturdagplejere er blevet certificeret i Faxe Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der blev rigtigt råhygget mandag, da en gruppe naturdagplejere med cirka 50 børn i alderen 0 til 3 år var samlet ved Lysholm gæstehus i Haslev. Frokosten bestod af kartoffel-grønsagssuppe, som blev lavet over den nyanlagte bålplads.

Billeder og produkter bliver udstillet

Udvalgsformanden for børn og familie Nellie Bradsted kom og holdt en tale, hvor hun lagde vægt på Faxe Kommunes indsatsområder omkring natur og sundhed. Hun talte også om vigtigheden af bevægelse og udelivs betydning for børns udvikling. Dernæst fik naturdagplejerne overrakt deres diplom. Fem er blevet recertificeret og seks nye kan nu officielt kalde sig naturdagplejere. 

- Derudover har dagplejerne lavet en udstilling med billeder og produkter, som de kreative børn har været en del af. Udstillingen kan iøvrigt nærstuderes på Haslev Bibliotek fra imorgen til og med 21. Juni, fortæller Charlotte Skovgaard, der har indsendt videoen ovenfor.

Og for børnene blev der efter den hyggelige formiddag også tid til en velfortjent middagslur.

Charlotte Skovgaard er medlem af ØSTHOLDET


Nyhedsoverblik