Ghetto ramt af flere brande i nat

Politiet søger vidner, efter flere biler i nat brændte i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politi og brandvæsen rykkede i nat ud til en bilbrand i boligområdet Ringparken i det nordlige Slagelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Branden var opstået kort før klokken 03.16 på en parkeringsplads ved Kierulffsvej ud for nummer 54. Her stod en nyere bil i flammer, da beredskabet kom frem til stedet.

quote Vi kan ikke afvise, at branden er påsat

Mikkel Kjærgaard, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Der er på ukendt vis opstået ild i en bil fra 2016, og bilen brænder så voldsomt, at det breder sig til to biler, som holder ved siden af, siger Mikkel Kjærgaard, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi kan ikke afvise, at branden er påsat, tilføjer han.

Læs også
Slagelse har brugt millioner på ghettoerne, men effekten har været minimal
Læs også
Slagelse har brugt millioner på ghettoerne, men effekten har været minimal

Der er i forbindelse med branden ikke set nogen eventuel gerningsmand eller gerningsmænd i boligområdet, der er på regeringens ghettoliste. Derfor har politiet heller ikke noget signalement i sagen.

- Vi har ikke nogen vidner i sagen, så folk må gerne henvende sig, hvis de har set noget, siger Mikkel Kjærgaard.

Ramt af bilbrande tre nætter i træk

I løbet af ugen har boligområdet Motalavej i Korsør været udsat for bilbrande tre nætter i træk.

Bilbrand Korsør
Læs også
Brand for tredje aften i træk: Fire unge set køre væk på scooter
Bilbrand Korsør
Læs også
Brand for tredje aften i træk: Fire unge set køre væk på scooter

Brandene er angiveligt påsatte, men politiet vurderer dog ikke, at de har nogen forbindelse til nattens bilbrande i Slagelse.

- Som udgangspunkt har sagerne fra de to boligområder ikke noget tilfælles, men man kan ikke afvise, at de bliver inspireret af hinanden, siger Mikkel Kjærgaard.

Sagen fra Slagelse overdrages nu til lokalpolitiet i Slagelse, hvor politiets teknikere skal forsøge at klarlægge brandårsagen.

Maling på PMT Gym's facade i slagelse
Læs også
Mand anholdt for at kaste benzin ind i fitnesscenter, mens folk trænede
Maling på PMT Gym's facade i slagelse
Læs også
Mand anholdt for at kaste benzin ind i fitnesscenter, mens folk trænede

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik