Fjerkræforening: Vores nabolande har lempet reglerne

Formanden for Dansk Fjerkræ Forum, Finn Jensen mener, at fødevarestyrelsen bør skele til vores nabolande, hvor fugle ikke skal være under tag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den tyske delstat, Mecklenburg-Vorpommern fjernede tidligere på ugen sine restriktioner for hobbyavlere.

Staten ligger lige syd for grænsen til Danmark.

 

quote Jeg kan ikke se den store forskel mellem os, Sverige og Mecklenburg-Vorpommern

Finn Jensen, Formand, Dansk Fjerkræ Forum

I Sverige har man slet ikke på noget tidspunkt skulle have sine dyr under tag, som man skal herhjemme.

Derfor forstår formanden for Dansk Fjerkræ Forum, Finn Jensen ikke, at danske fjerkræavlere skal holde sine fugle under tag og bag hegn.

- Jeg kan ikke se den store forskel mellem os, Sverige og Mecklenburg-Vorpommern, siger han til TV ØST.

Fugleinfluenza i rovfugle

Ifølge Fødevarestyrelsen er der aflivet under 100 høns i Danmark, og så er der fundet 72 døde, vilde fugle med fugleinfluenza.

Den 22. februar blev Danmark erklæret frit for fugleinfluenza af den internationale dyresundhedsorganisation OIE.

Ifølge Fødevarestyrelsen er der dog så sent som 5. marts blevet fundet fugleinfluenza i nogle rovfugle herhjemme.

- Men risikoen for at en rovfugl skulle smitte nogle hobbydyr er meget, meget lille, siger Finn Jensen.

Fjerkræformand: Gør som tyskerne

Han mener Fødevarestyrelsen bør følge trop med tyskerne lige syd for grænsen.

- Tyskerne har jo faktisk haft mere restriktive regler, end vi har her i Danmark. F.eks oprettede de beskyttelseszoner, når de fandt fugleinfluenza i vilde fugle, det har vi ikke gjort heroppe, siger Finn Jensen og fortsætter:

- For mig at se, er det en politisk beslutning, at man stadig holder fast i restriktionerne herhjemme, for ellers så ville man have gjort som landene omkring os.

Finn Jensen hører frr flere af sine medlemmer, at de er bekymrede over, at deres dyr skal gå under tag, nu hvor det bliver varmere i vejret.

-  De har brug for at komme ud og få sol og skrabe i noget grønt, slår Fjerkræformanden fast.

 


Nyhedsoverblik