De senere år er det gået kraftigt tilbage for Danmarks nationalfisk, havørreden, i adskillige sjællandske vandløb. Samtidig er fisken blevet langt sværere at fange ved kysten.
Derfor har lokale lystfiskere ved Tude å på Vestsjælland taget en ny utraditionel metode i brug.
I samarbejde med Københavns Universitet har de oprettet, hvad man kunne kalde kunstige gydebanker eller vuggestuer for havørreder i det lille hurtigtstrømmende vandløb, der bliver til Sjællands trediestørste å, inden den flyder ud i Storebælt nord for Korsør.
Metoden består i, at såkaldte klækkekasser fyldt med befrugtede ørredæg er fortøjet i strømmen. Her kan der produceres tusindvis af små ørreder. Det skriver DR Sjælland.
Lystfisker Leif Møller fra Sorø træder ned i åen i sine langskaftede gummistøvler og tager fat i en kasserne.
Vi regner med, at vi får "små" inden for de kommende dage
- Vi regner med, at vi får "små" inden for de kommende dage, siger han, mens han viser de lyserøde "øjen-æg" frem.
Rummer 2.500-2.700 æg
Fiskenes øjne kan tydeligt ses inden i æggene, der er på vej til at klække.
De i alt ni klækkekasser rummer 2.500-2.700 æg, og Leif Møller regner med, at stort set alle æggene bliver til små fisk, der inden for de kommende år vil trække ud i Storebælt - og forhåbentlig også vende tilbage for at gyde som voksne.
- Vi håber, at vi kan få nogle flere gydende ørreder i å-systemet på denne måde, og vi håber, at vi kan få nogle flere havørreder på kysten, siger han til DR Sjælland.
Formanden for Udsætningsforeningen Vestsjælland, Kurt Jørgensen, hilser forsøget velkommen:
- Vi synes, det er spændende, at Københavns Universitet er gået ind for at hjælpe med at finde alternativer til det, vi har gjort i masser af år - nemlig bare at udsætte opdrættede fisk, siger han.
Store forventninger til projektet
Det har været noget op af bakke at arbejde med udsætninger og ørreder i Tude å de seneste ti år. For trods alle anstrengelser er bestanden bare gået tilbage, fortæller Kurt Jørgensen til DR Sjælland.
- Måske skyldes det et stort fisketryk i Storebælt, måske kommer de udsatte fisk, der er opdrættet på dambrug i Jylland, bare ikke tilbage til vores å. Der er i hvert fald masser af plads på gydebankerne, siger han.
Det har også knebet med effekten af vandløbspleje og miljøforbedringer i åen, påpeger Kurt Jørgensen. Undslupne regnbueørreder, der har gravet gydebanker op, og hårdhændet vedligeholdelse af åbunden har været nogle af udfordringerne.
- Så jeg har store forventninger til forsøget med klækkebakker, siger Kurt Jørgensen, der dog langtfra har opgivet arbejdet med at kæmpe for vandløbsforbedringer og skånsom vedligeholdelse af åen.
En økonomisk fordel
Bag den videnskabelige del af projektet med klækkekasser i Tude å står Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.
Her siger videnskabelig medarbejder og fiske-ekspert Henrik Carl, at projektet vil strække sig over adskillige år. I første omgang er målet at belyse, om metoden med klækkekasser virker.
- Men det ser lovende ud, og hvis det bliver en succes, kan det måske udbredes til andre sjællandske vandløb, og så kan det for alvor få stor effekt, siger Henrik Carl til DR Sjælland.
Han peger på, at det måske kan være en metode, der delvis kan erstatte den nuværende produktion af udsætningsfisk, hvor sjællandske ørredæg transporteres til jyske dambrug for at blive klækket og opdrættet, før de små fisk transporteres tilbage til Sjælland og sættes ud. Det vil være en økonomisk fordel, og hvis de lokale lystfiskere har ret i deres teorier, kan det måske også sikre, at flere ørreder vender tilbage til det lokale vandløb.
Ud over at skaffe lystfiskerne frisk fisk til aftensmad har det også økonomiske perspektiver at skabe en bedre ørredbestand på Sjælland:
- Hvis de lokale ildsjæle kan skabe større ørredbestande, kan det være til fordel for naturen og lystfiskerne, men det kan måske også skabe mere turisme, så der er også et økonomisk perspektiv, siger Henrik Carl.