Lørdag var der byfest i Kundby. Man kunne bl.a. få sig en tur i hestevogn gennem byens pyntede gader, som også bød på ansigtsmaling til børnene og boder og stande med lidt af hvert.
I Præstegården var der udendørs yoga i haven for dem, som trængte til lidt afslapning.
Tømmerflåderace i gadekæret
En af dagens mest populære aktiviteter var tømmerflåderacet i gadekæret, hvor der blev kæmpet bravt om at nå først til den anden side.
- Deltagernes entusiasme var helt i top, lyder det fra Bjarne Nielsen, som har indsendt videoen ovenfor, og det flotte solskinsvejr hjalp til at tørre de våde deltagere bagefter.