Fem weekendaktiviteter for hele familien

Kalenderen Guiden har fundet fem aktiviteter, du kan lave sammen med børnene i weekenden 20. og 21. august.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skoleferien er slut, men der er stadig masser af oplevelser for hele familien i weekenden. Her er nogle idéer fra kalenderen Guiden til aktiviteter for både far, mor og børn.

Find mange flere arrangementer i Guiden.
 

Gøngemarked i Lundby
 

Gøngemarked i Lundby
Gøngemarked i Lundby Foto: Jytte Høj Hammer

Gøngemarkedets hovedperson er Gøngehøvdingen og 1600-tallet, hvor han levede. Der vil være optrin og masser af 1600-talsstemning, flæskepandekager, legeland og skattejagt for børn, og selvfølgelig kommer selveste Gøngehøvdingen og Kulsoen også. Markedet er åbent både lørdag og søndag.
Læs mere om arrangementet i Guiden. 

 

Børnedyrskue og høstmarked i Vester Broby
 

Liv i Landet på Kongsgaarden
Liv i Landet på Kongsgaarden Foto: Pernille Hansen

Liv i Landet på Kongsgaarden er børnedyrskue med gamle husdyrracer og gammeldags høstmarked på museumsgården i Vester Broby ved Sorø. For børnene er der hestevognskørsel og historiefortælling. Brobyspillemændene spiller og i dyrskuekroen får du nybagte vafler. Liv i Landet forgår både lørdag og søndag.
Læs mere om arrangementet i Guiden.

 

"Fra fjord til bord" - Familiegastronomi i Sommerland Sjælland
 

 
  Foto: Sommerland Sjælland

I Sommerland Sjælland kan børn og forældre lave mad sammen. Med hjælp fra kokke laver I mad af lokale råvarer fra Odsherred og smagsprøver til de andre gæster . "Fra fjord til bord" foregår lørdag.
Læs mere om arrangementet i Guiden.

 

Mindeparksfest i Boeslunde
 

Mindeparksfest i Boeslunde
Mindeparksfest i Boeslunde Foto: Stine Rasmussen

Teatret Rakkerpak optræder til festen med forestillingen "Rickshaw". Desuden er der kagekonkurrence og masser af godt at spise. For børnene er der minitog, klovnen Thoni og boder med aktiviteter. Om aftenen er der fælles spisning og musik. Festen holdes lørdag.
Læs mere om arrangementet i Guiden.

 

Race- og Kælekaninudstilling i Ringsted 
 

Kaninhop
Kaninhop Foto: Allan Larsen

I Ringsted kan I opleve 150 racekaniner konkurrere om præmier og pokaler. Desuden er der kælekaniner, Sjællandsmesterskab i kaninhop og mulighed for at lære alt om, hvad det kræver at have kaniner selv. Man kan købe kaffe og kage, øl og vand. Udstillingen foregår lørdag.
Læs mere om arrangementet i Guiden. 

Du kan finde mange flere arrangementer og lægge dine egne ind i kalenderen Guiden.


Nyhedsoverblik